Naturliv

396 DE HEDENSKE OSTJAKER. maal til ham, af hvilke flere er temmelig indiskrete. Han besvarer dem alle uden Undtagelse, uden at komme i Forlegenhed ved et eneste og uden engang at tøve med Svaret; han besvarer dem alle, fuld af Over- bevisning og overbevisende, klart og bestemt, kort og fyndigt, saa at vi endnu tydeligere end før indser, hvilken snu Fyr vi har for os. Han fortæller os, hvorledes Aanden allerede kom over ham i hans Drengeaar og plagede ham saa længe, indtil han blev Lærling hos en Schamau; hvorledes han mere og mere blev gode Venner med Jamaul, Gudernes Sendebud, der aabenbarede sig for ham som en velvillig Mand, der red paa en hurtig Hest og bar en Stav i Haanden; hvor- ledes Jamaul ilede ham til Hjælp og om fornødent tilkaldte de him- melske Magters Bistand, dersom han, Schamanen, maatte kæmpe med onde Aander, hvilket kunde indtræffe flere Dage i Rad; hvorledes Gu- dernes Udsending stedse meddelte ham sande og uforvanskede Underret- ninger, eftersom han ellers maatte føle alle de Slag, som faar Trommen til at lyde, som lige saa mange smertefulde Slag paa sit eget Legeme; hvorledes Jamaul ogsaa i Dag, kun synlig for ham, havde siddet bag ved ham i Tschumen og hvisket i hans Øre de Ord, han bagefter havde sagt os; hvorledes Schamanen ved sin Kunst eller ved den ham betroede Naadegave, som ikke engang hans Overgang til Kristendom- men kunde svække, knude udgranske forborgne Ting, skaffe stjaalent Gods til Veje, forstaa sig paa Sygdomme, forudsige syges Død eller Helbredelse, genkende eller beherske de afdødes Skygger, gøre meget ondt og forhindre meget ondt, men kun gøre det gode af Frygt for de himmelske Magter; han giver os et klart og udførligt, om end ikke fuldt rigtigt Billede af Ostjakernes og Samojedernes Tro; han forsikrer, at alle af hans eget Folk saavel som Ostjakerne i alle Haande Vanske- ligheder besøger ham for at spørge ham til Raads, lade ham afsløre Fremtiden og tror og lider blindt paa ham. Dette sidstnævnte er dog ingenlunde Tilfældet. Den store Mængde af Folket ser jo nok i Schamanen en Slags vis Mand, maaske ogsaa en Mellemmand mellem Mennesket og Guddommen og muligvis ogsaa en Personlighed, der er i Besiddelse af en hemmelighedsfuld Magt; men paa hans Ord og Gerninger tror mange lige saa lidt som andre paa deres Præster; Folkets Tro er mere ligefrem og barnlig end den i Overensstemmelse med Schanianens Fordel kan være. Det er her som paa mange andre Steder: Præsten eller den, der optræder som