Naturliv

NOMADISERENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN. 411 Husbond en tro Slave, for Barnet en villig Legekammerat, forener den mange af de Dyder, som pryder dens Slægt, og savnes derfor ikke i nogen Jurte, i det mindste ikke i nogen Aul. Kirgisernes hele Liv bevæger sig omkring Hjordene og disses Udnyttelse og Pasning. Det første bliver Kvindernes Hovedopgave, det sidste udgør Mandens vigtigste Arbejde. Med Undtagelse af Benene, der bortkastes som værdiløse, benytter man enhver Del af Dyrets Krop, ligesom man, saa længe man kan, malker alle mulige baade smaa og store Husdyr af Hunkønnet. Mængden af de vegeta- bilske Næringsstoffer, en Kirgiser nyder, er forsvindende lille i Sam- menligning med de animalske: Mælk og Kød udgør under alle Om- stændigheder hans egenlige Føde, da Plantestofferne dér kommer til at spille en meget underordnet Rolle. Brød i Ordets egenlige For- stand spiser han næsten slet ikke, og endog de smaa Klumper, som man skulde anse for et Slags Bagværk, er kogte i Født, men ikke bagte. Ost, Mel og Ris, hvilket sidste kun i den riges Jurte er en mere almindelig Ret, tjener kun til at bringe nogen Afveksling i den evigt tilbagevendende Mælke- og Kødmad. Det er derfor intet Under, at han trues af Hungersnøden, at denne kun alt for ofte virkelig rammer ham, naar en almindelig Epidemi hjemsøger hans Husdyr i tlet indre af Steppen. Rige Kirgisere udskiller Faare- og Gedemælken fra Ko- samt Hoppe- og Kamelmælken; fattige Folk sammenblander derimod Mælken fra alle deres Husdyrs Yvere, og erholder derfor ingen andre Produkter end de, der betinges af Faaremælken hvorimod de førstnævnte kan skaffe sig ogsaa højere Nydelser. Af Gede- og Faaremælken, som man altid malker i en og samme Spand og opsamler i de samme Lædersække, til- bereder man ikke blot adskillige Retter, der fremstilles med eller uden Tilsætning af Mel og straks nydes, men ogsaa Smør, surt og bittert smagende, for en europæisk Gane modbydelige Oste og den efter vor Mening højst velsmagende gule Ostekage, der ligesom Osten gemmes til Vinteren og da, opløst i Vand, nydes som Suppe; af Komælken der- imod hovedsagelig Tykmælk og kun undtagelsesvis Ostekage, Ost og Smør; af Hoppe- og Kamelmælken endelig Kumys, den oftere beskrevne Mælkevin, der erholdes ved fire Dages Gæring under flittig Bysten og Omrøring, alle formuende Kirgiseres højt skattede og virkelig ganske velsmagende Festdrik, i hvilken de beruser sig.