Naturliv

430 FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE. Hest under ham blot holder ud, standser han ikke, før han er bleven i Stand til at slynge sin tunge Kølle i Hovedet paa Røveren. Men endnu mere end en saadan Jagt elsker han Jagten mod Ørn og Hunde. Ligesom sine Forfædre forstaar han den Kunst at tæmme Kongeørnen. Bærende Ørnen paa den med en tyk Handske be- klædte Haand, som han støtter mod et paa Sadelen anbragt Træstillads, drager han op til gunstigt beliggende Højder, hvorfra der er en vid Udsigt, og lader nu sine Jagtkammerater gennemsøge den for hans Blik liggende Steppe. Jagten gælder Ulve saavel som Hæve; men, saa længe Ørnen ikke er tilstrækkelig øvet, foruden Murmeldyr kun de sidst- nævnte. Nogen særlig Dressur af Rovfuglen behøves ikke; alt, hvad man behøver at lære den, bestaar i, at Ørnen, der allerede som lille Unge er tagen ud af Reden og stadig er bleven inadet af Jægeren, vender tilbage til sin Herre, naar der bliver kaldt paa den; nedarvede Vaner gør det øvrige. Saa snart Jagtkammeraterne har faaet en Ræv op, befrier Jægeren Fuglen fra dens Tøjr og kaster den op i Luften. Ørnen udbreder sine Vinger, begynder at kredse, stiger spiralformigt højere og højere, faar Øje paa den hidsede Ræv, der løber for Livet, styrter sig med indtrukne Vinger og vidt udstrakte Kløer i skraa Ret- ning ned paa denne og slaar de sidste i Kroppen paa den; Ræven paa sin Side drejer rasende Hovedet, for at hugge sine hvasse Tænder i Fjenden, og Ørnen er fortabt, dersom det lykkes. Men hos næsten en- hver af de lige saa kraftige som dristige Rovfugle findes der en in- stinktsmæssig Bevidsthed om den Fare, der s'aaledes truer den, saavel som Evne til at møde den. I samme Øjeblik Hæven vender sig om, faar Ørnen sine Klør frem, for et Øjeblik efter at slaa dem i Ansigtet paa sit Offer. Den elskede Herres Tilraab opfordrer den til Standhaftighed, og nogle Minuter efter ligger Ræven, fældet af den tililende Jæger, paa Jorden i sit Blod. Ganske vist maa mangen en Fugl ved det første Forsøg bøde med Livet for sin Dristighed; men lykkes det første Angreb den, saa vinder den snart en saadan Færdighed, at den ogsaa kan anvendes paa Ulvejagt. Paa denne Jagt ter den sig i Begyndelsen be- tydeligt forsigtigere, selv om den ogsaa følger omtrent samme Taktik; allerede af Rovdyrets Størrelse begriber den, at den har at gøre med en absolut farligere Modstander. Dog ogsaa denne lærer den at over- mande , og lige saa højt som dens Herres stiger dens eget Ry og med