Naturliv

36 TUNDRAEN OG DENS DYREVERDEN. Den tilsyneladende Gaade, hvorledes alle de ovennævnte og andre Planter kan spire frem ene og alene af Bankernes tørre Sandgrund, løses, naar man véd, at kun den til Banker sammenhobede Sand kan blive saa gennemvarmet af Solen, der uafbrudt i Maaneder straaler ned fra Himlen, at disse Planter overhovedet kan trives. I hele den øvrige Tundra er dette ikke Tilfældet. Moser og Kær, Sumpe og Moradser, endog de adskillige Fod dybe Søer danner kun et tyndt Sommertæppe for den evige Vinter, som i Tundraen aabenbarer sin dræbende, saavelsom sin bevarende Kraft. Hvor man end søger at trænge ned i Jorden, overalt, og i Reglen næppe tre Fod under Jord- fladen, støder man paa Is eller i det mindste frossen Jord, og man vil være nødt til at grave hen imod tre Hundrede Fod dybt, inden man er naaet gennem Jordens Isskorpe. Det er dette, som her hindrer de højere Planter i at trives og kun tillader saadanne at leve, som lader sig nøje med det tynde Jordlag, der optøes om Sommeren. Først ved at grave i Tundraen kommer man paa det Rene med, hvad den egenlig er: en umaadelig og uforanderlig Isørken, der har eksisteret som saadan i Hundredtusinder af Aar og vil eksistere i ligesaa mange til. At i det mindste det første ikke kan bestrides, ser vi af de Levninger af Forverdenens Dyr, som dér er bievne be- varede indtil vor Tid. Det var af Tundraens Is, at Adams i Anret 1807 opgravede det kæmpemæssige Mammutdyr, af hvis Kød Jaku- ternes Hunde havde mættet sig, endskøndt det levede for mange Aar- tusinder siden og allerede i ubestemmelig lang Tid havde ophørt at være ti!. Tundraens Is havde i sig optaget og gennem Aartnsinder trolig gemt Liget af Forverdenens Elefant. Mange saadanne og sikkert ogsaa mange Nutidsdyr har Tundraen indkapslet i sin Is. Endnu længe efter Mammutdyrets Tid har Bison- og Moskusoksen gennemstrejfet den; Kæmpehjorten og Elsdyret har engang tilhørt dens Fauna. Men nu for Tiden er dens Dyreverden ligesaa fattig, ligesaa ensformig som dens Planteverden, som den selv; dog dette gælder kun Arterne, ikke Individerne, thi ogsaa Tundraen er, i det mindste om Sommeren, et Hjem for talrige Dyr. Først sent paa Aaret mærker man, at Tundraen befolkes. Af de Dyrearter, som ikke engang forlader den om Vinteren, ser man paa denne Aarstid ikke mange. De Fisk, der fra Havet stiger op i