Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE.
435
Mange Sagn og Legender, der lever blandt dem, byder altid passende
Stof, og saaledes kan Digterens Tale flyde som en rolig Strøm, hvis
Kilder aldrig udtømmes: han behøver kun at holde fast ved et bestemt
Versemaal for at være og vedblive at være Digter. Ogsaa dønne Fast-
holden bliver ham let; thi enhver Barde akkompagnerer sin Tale med
den trestrængede, kirgisiske Cither og forbinder de enkelte Sætninger
ved Mellemspil, der varer, indtil det nye Vers er bleven støbt i den
rette Form. Jo hurtigere og mere utvungent dette sker, desto større
Ære er det for Sangeren. Men strømmer den poetiske Aare ogsaa
i et Kvindehjerte, da er en saadan Kvinde sikker paa ubegrænset
Beundring; og skulde hun oven i Købet ville optræde i en Duet sam-
men med en Mand, da hæver den henrykte Mængde hende højt over
enhver anden af hendes Køn.
Den vide Steppe er langt mindre gunstig for en ordenlig Under-
visning end for Digterkunsten. Dette forklarer, at Kendskab til
Skrivekunsten er yderst ringe blandt Kirgiserne. Kun Sønnerne af
de fornemste og rigeste erholder Undervisning i at læse og skrive. I
de to af Regeringen grundlagte Skoler i Ustkamenogorsk og Saisan
undervises ganske vist ogsaa kirgisiske Drenge, i den første By endog
udelukkende; men begge disse Anstalters Virksomhed strækker sig
ikke til den indre Steppe. Dér lærer Drengen kun at læse og skrive,
dersom Tilfældet vil, at han træffer sammen med en Molla, der har
samme Lyst til at undervise som Drengen til at lære. Selv da ind-
skrænker Undervisningen sig til de allerførste Elementer: at kunne
læse og efterdanne arabiske Bogstaver. Indholdet af den vigtige, for ikke
at sige den vigtigste Lærebog, Koranen, er en Hemmelighed for Mollaen
selv; han læser Tegnene uden at forstaa deres Betydning. Jeg har
kun truffet en eneste Kirgiser, der forstod arabisk, og det var en
Sultan; alle andre, der ved deres Kendskab til Skriftens Ord hæver
sig over enhver af deres Folk, og som tro Tilhængere af Islam for-
retter de fem foreskrevne Bønner, forstaar i heldigste Tilfælde Ind-
holdet af de Ord, der maner til Bøn og den første Sure i Koranen;
alt andet siger de ganske vist efter med den alle Mohammedanere med-
fødte Alvor, men uden at forstaa noget. Og dog har det altid gjort
et dybt Indtryk paa mig, naar midt paa den vide Steppe, hvor ingen
Minaret hæver sig mod Himlen, en Forkynder af det hellige Ord
hævede sin Stemme og kaldte til Bøn, og de troende i lange Rækker
28*