Naturliv

438 FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE. for saa snart som muligt at kunne give den endnu bundne »røde Tunge« frit Løb. En kortere Fremgangsmaade, der dog kun anvendes ved meget talrige Forsamlinger, bestaar deri, at de kun strækker Hænderne mod hverandre og derpaa slaar dem sammen. Besøger Kirgiseme hverandre i Aulen, saa foregaar der etter Hilsenen tillige en anden Formalitet. Saa snart de kommende faar Jurterne i Sigte, lader de deres Heste gaa i Skridt og holder til sidst stille. Ved dette Tegn kommer man fra Aulen ud imod dem og led- sager dem hen til Jurterne, som Kvinderne imidlertid har pyntet ved at brede de kostbareste og smukkeste Tæpper ud. Fremmede Gæster, der endnu er ubekendte i Aulen, maa før Hilsenen underkaste sig et Forhør angaaende Navn, Stand og Herkomst; men venligt og gæstfrit modtagne bliver de i ethvert Tilfælde: thi Gæstfrihed udøver Kirgi- seren mod enhver, uden Hensyn til Stand og Religion, ihvorvel han stedse giver fornemme Folk Fortrinet. Med den sædvanlige Hilsen træder Gæsten ind i Jurten, tager ved Døren sine Sko af, men be- holder naturligvis de bløde Rytterstøvler paa, og sætter sig, dersom han i Anseelse er ligestillet med Værten, ned paa Hæderspladsen, medens en ringere Gæst holder sig i beskeden Afstand og slaar sig ned paa Tæppet i en knælende Stilling. Til Ære for en anset Gæst lader Værten et Faar slagte, der da først føres hen til eller ind i Jurten, for at Gæsten kan velsigne det. Ved dette Tegn skynder alle Naboerne sig til for at deltage i det sjældne Maaltid. Hoved og Bryst steges paa Spid, de ituskaarne Kødstykker koges i en Kedel, Krydset, Ribbenene, Skulderbladene og Laarene serveres Gæsten paa et Fad, efter at de er kogte. Gæsten vadsker sine Hænder, skærer Kødet fra Benene, dypper det i en stærkt saltet Suppe og siger til Værten, der endnu ikke har taget Plads ved Siden af ham: »Kun ved Værten faar Maden sin Smag; sæt Jer!« Men Værten svarer: »tak, tak, spis I kun,« og følger endnu ikke Gæstens Opfordring. Denne sidste skærer nu et Stykke af et Ribben, anmoder Værten om at træde frem og putter Stykket i Munden paa ham, derpaa skærer han et andet Stykke af, lægger dette paa et Fad og rækker det til Fruen i Huset. Nu endelig sætter Værten sig ved sin Gæsts Side, men heller ikke nu er det ham, men Gæsten, der ud- deler Guds Gaver til Deltagerne i Maaltidet. Gæsten skærer Kødet i passende store Mundfulde, blander disse med Fedt, dypper dem i