Naturliv

FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE. 447 linde Bortførelser Sted, og saadanne anses ingenlunde som en Skam for vedkommende: at røve en Pige, hvis Fader har stillet for store Fordringer, er, idetmindste i manges Øjne, saavel Røveren som den bortrøvede snarere til Berømmelse end til Skam. Kirgiserens nyfødte Barn bades, umiddelbart efter at det har set Dagens Lys, i Saltvand og ligesaa fjorten Dage i Rad, men efter disse fjorten Dages Forløb vadskes det ikke mere. I Begyndelsen lægger man Pattebarnet i en med tin, blød Kameluld rigelig fyldt Vugge; det er aldeles omgivet af den bløde Uld, der holder Varmen fortræffeligt, saa at det selv i den strængeste Vinter ikke behøver at lide af Kulde. Senere ifører man det en Uldslqorte, som Moderen hver tredje Dag holder over Ilden, forat befri den for de i enhver kirgisisk Jurte forekommende Snyltedyr; hun ombytter den derimod aldrig med nogen anden, saalænge den vil holde sammen. Om Vinteren faar Barnet endvidere et Par Strømper paa, og saasnart det kan gaa, klæder man det paa samme Maade, som et voksent Menneske. Begge Forældrene hænger inderligt ved deres Børn, behandler dem stedse med den største Ømhed og slaar dem aldrig, men tinder en Fornøjelse i den Uskik at lære dem, saasnart de kan begynde at tale, allehaande stygge og upassende Ord, der, naar de kommer fra Barnets uskyldige Læber, aldrig undgaar at vække almindelig Munter- hed. Barnets forskellige Alder betegner man ved forskellige Dyre- navne: det kan saaledes f. Eks. være »en Rotte, et Murmeldyr, en Hest gammelt«. Naar Drengen har naaet Fireaarsalderen, sætter man ham for første Gang op paa Ryggen af en omtrent jævnaldrende Hest, der er bleven rigt udstyret og forsynet med en Barnesadel, der gaar i Arv hos Familien. De lykkelige Forældre lærer nu den lille Rytter, der for første Gang er sluppen ud af de beskyttende Arme og op- træder selvstændig, det nødvendigste, tilkalder derpaa en Tjener eller tjenstvillig Ven, overgiver Hest og Rytter til denne og anmoder ham om at drage fra Jurte til Jurte med Barnet, for at bringe den glædelige Begivenhed til Venners og Bekendtes Kundskab. Hvor som helst den lille Dreng kommer, modtager man ham venligt og over- læsser ham med Ros og gode Sager. I Fædrenejurten fejres den store og i alles Øjne vigtige Dag med en Fest.