Naturliv

TUNDRAEN OG DENS DYREVERDEN. 39 som længe har været en Gaade: dette Dyrs næsten ubegrænsede For- mering og" dets mærkværdige, som det synes regelmæssige Vandringer. Under almindelige Forhold lever Lemmingen et meget roligt Liv; hverken om Sommeren eller om Vinteren behøver den at have Næ- ringssorg; allehaande Plantestoffer, om Vinteren Mos, Rødder, Lav og Bark udgør dens Føde, om Sommeren er dens Bolig en Fordybning i Jordbunden, om Vinteren en varm, blødt udforet Rede med tykke Vægge midt i Sneen. Ganske vist trues den overalt af Farer: thi ikke blot de haar- og fjerbeklædte Røvere, men endog Rensdyret, sluger Hundreder og Tusinder af dem; men Slægten formeres ikke desto mindre stadigt og betydeligt, indtil særlige Forhold indtræder og paa nogle Dage tilintetgør Milliarder. Foraaret kommer en Gang tidligere til Tundraen end sædvanligt, og Sommeren bliver usædvanlig tør. Alle Ungerne af Hunkøn af første Kuld vokser til, for efter højst seks Ugers Forløb selv at forøge Slægten. Forældrene har imidlertid født en anden, tredje Slægt til Verden, og ogsaa denne følger deres Eksempel. Tre Maaneder efter vrimler Tundraens Høje og Dale af Lemminger; hvorhen man vender sig, ser man de smaa, travle Dyr, med. et eneste Blik overskuer man et Dusin, i Løbet af en Time møder man Tusinder. Paa alle Veje og Stier ser man dem ile af- sted; er de bragt i Knibe, sætter de sig tænderskærende til Mod- værge, endog mod Mennesket, som om deres umaadelige Antal indgav hvert Individ et trodsigt Overmod. Men den uendelige, stedse voksende Mængde bliver netop deres Fordærv; snart har den fattige Tundra ikke længer noget at byde de umaadelige Masser; Hungersnøden nærmer sig. Da slutter de urolige Dyr sig sammen, begynder at vandre og samles i Hundreder, disse vokser til Tusinder; til dem slutter sig andre Tusinder; Skaren svulmer op til Masser, Masserne til Hære. De tager nu Vejen i en bestemt Retning, idet de til en Begyndelse følger deres gamle nedtrampede Stier, men derefter baner sig nye; i uoverskuelige Rækker iler de videre, over Klipperne styrter de sig ned i de Vande, de møder. Tusinder bukker under for Hunger og Mangel; over disses Lig stormer den efterfølgende Hær; Hundred- tusinder drukner i Vandløbene eller knuses ved Foden af Klipperne; de øvrige strømmer frem over dem; andre Hundreder og Tusinder finder deres Grav i Maven paa de Røvere, der følger efter dem: Ulve, Bæve og Polarræve, Jærver, Musvaager og Bavne, Ugler og Rovmaager;