Naturliv

FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. 491 plukker begge Ægtefællerne op fra Jorden eller fisker døm op af Vandet, bryder dem vel ogsaa nu og da af Træerne og bærer døm i Kløerne, stundom temmelig lange Veje, til Reden, for her at ind- flette dem saa kunstfærdigt, som en Ørn kan. Da en saadan Ombyg- ning finder Sted hvert Aar, vokser Beden efterhaanden til en betydelig Højde, og man kan alene af denne bestemme dens Alder, ligesom man af denne sidste kan slutte sig til Varigheden af et Ørnepars Ægte- skab ; thi de ældste Ørnereder huser ogsaa de ældste Ørnepar. Beden er ikke altid opført i Topgrenene, men i ethvert Tilfælde højt over Jorden, mere eller mindre nær ved Stammen og stedse paa tykke og stærke Grene, der er i Stand til at bære Bygningen, der jo bliver tungere og tungere. Knortede eller svagere Grene danner saavel Under- som Overbygningen og yder passende Hulninger til Reder og Smuthuller for mange Klippespurvepar, der dristigt vover sig i den vældiges Nærhed. I Slutningen af Februar eller i Begyndelsen af Marts lægger Hunnen sine to, højst tre Æg i den svagt skaalformede Rede og begynder ivrigt at ruge. Ørnehannen forsyner den saaledes beskæftigede Mage med Føde, fjerner sig for at søge Bytte, men, som det synes, meget ugerne og aldrig langt, og sidder, naar den har sørget for Hunnens og sine egne Fornødenheder, som en tro og opmærksom Vogter i Nær- heden af Reden i et bestemt Træ, der tjener saavel til Udkigspunkt som til Hvile- og Sovested. Naar Æggene er bievne rugede i henved tire Uger, kryber Ungerne ud af Skallen, i Begyndelsen som hvide Uldklumper, fra hvis ydre Hylster der stikker et stort Næb, mørke Øjne og allerede ret hvasse Kløer frem; det er nydelige Skabninger, som allerede i deres tidligste Ungdom lægger stor Selvbevidsthed for Dagen. Hu faar Faderen og Moderen fuldt op af Arbejde. Begge skiftes til at søge Bytte og vaage over Ungerne, men kun Moderen overtager deres Pleje. Ganske vist gør ogsaa Faderen sit til at hjælpe med til at opdrage dem, men kun Moderen er i Stand til at yde dem de Tjenester, som jeg kunde kalde Ammetjenester. Bliver hun bortrevet fra dem i deres spæde Alder, maa de omkomme lige saa vel som Pattedyrenes Unger, sum man berøver deres Moder. Med sit eget Bryst beskytter Ørne- moderen dem mod Kulde og Regn, af sin egen Kro tager hun frem til dem opvarmet, opblødt, i Forvejen fordøjet Føde. At udrette saa- danne Ammepligter, det forstaar Ørnefa’r ikke; men senere, naar Un-