Naturliv

56 DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. staa raadvild, og som i høj Grad truer ethvert levende Væsen paa Steppen. To til tre Dage i Rad raser en saadan Storm uafbrudt med uformindsket Hæftighed, og den tvinger Mennesker og Dyr til at blive paa det Sted, hvor de befandt sig, da den udbrød. Det Menneske, som overraskes af den ude paa Steppen, er fortabt, naar ikke et sær- ligt Tilfælde redder ham. Den, som, medens Buranen suser, vover sig ud af Huset, kan omkomme i Landsbyen, i Steppebyen; dette sker i Virkeligheden ikke saa sjældent. Først ved Udgangen af Februar er Mennesker og Dyr temmelig sikrede imod den og kan atter aande friere, hvor tungt end Vinteren hviler over Steppen. Hestehjord under en Snestorm paa den asiatiske Steppe. Solen stiger højere, dens Straaler falder varmere paa de syd- ligere Skraaninger, Bjærge og Høje, og mørke Pletter, der hver Dag bliver større og større, selv om de end nu og da (lækkes af nyfalden Sne, træder frem overalt; thi nu begynder Foraarets første Pust at drage hen over Landet. Men kun langsomt holder det sit Indtog paa Steppen, der endnu sukker under Vinterens Lænker. Først naar lune Søndenvinde slaar sig sammen med den livsvækkende Sol, tidligst i Begyndelsen, i Reglen først mod Slutningen af April, forsvinder Sneen hurtigt fra de lavere Bjærgskraaninger saavel som fra de dybere, med Muljord fyldte Dale, og kun i Kløfter og de af bratte Vægge omgivne