Naturliv

84 SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. I Sammenligning med de Hærgninger, som Ilden anretter, synes de Udhugninger, som forvoldes af Mennesker, af ringe Betydning, hvor betydelige de end i og for sig er. Om en rationel Skovdrift har Siberiens Beboer intet Begreb, han betragter Skoven som »den kære Guds« Ejendom, og hvad han ejer, tilhører ogsaa Bonden; med de uendelige Rigdomme for Øje tænker han sikkert ikke paa at skaane noget, men gør tværtimod fuldstændigt som han lyster, hvad hans Mening eller Øjeblikkets Krav byder ham. Enhver rydder og hugger hvorsomhelst og saameget han behager, og enhver ødelægger mange Gange mere end han virkelig behøver. For nogle Pindes Skyld fælder man store Træer, sølv om de staar i deres fulde Vækst; for at faa Bygningstømmer hugger man tre, fire Gange saa meget, som man behøver, og lader Resten ligge ubenyttet, uden engang at tænke paa at anvende det til Brænde. Man kan allerede se Følgerne af en saadan tankeløs Fremgangsmaade; alle Skove i Nærheden af Byerne, og paa sine Steder ogsaa langs med Vejene, er ødelagte og ser i Almindelighed ikke bedre ud end dem, der er bievne hærgede af Ilden, og dog gaar Ødelæggelsen vedblivende sin jævne Gang. Først fra og med Aaret 1875 findes der Skovbetjente i det vestlige Siberien; men ogsaa disse henvender mere deres Opmærksomhed paa Skovenes Udnyttelse end paa deres Røgt og Pleje. Disse Skove frembyder forøvrigt selv dér, hvor hverken Mennesker eller Ilden har hjemsøgt dem, et Præg af den fuldstændigste og op- rindeligste Vildhed; og kun undtagelsesvis virker denne tiltrækkende paa os. Ganske vist kan det til en Begyndelse være interessant i et eneste Blik at overskue alle Faser og Stadier af Livet lige fra dets Opkomst til dets Undergang; men snart fremtræder Tilintetgørelsen grellere end Genfødelsen, og dette Indtryk virker nedslaaende i Stedet for opløftende. I saadanne vilde Urskove veksler tæt Krat med nøgne Strækninger; prægtig, højstammet Skov med tætte Buskadser, æld- gamle Træer med kraftig Ungskov. Ogsaa her ser man overalt hen- smuldrende Træer staaende, hængende og liggende. Fra Resterne af de omstyrtede Stammer skyder der unge Spirer op; kæmpemæssige Blokke spærrer i Tykningerne enhver Vej og Sti; Pile og Aspe, ved Siden af Birken de almindeligste Træer i alle Vestsiberiens Skove, vokser og trives mellem de andre, men ser mangen Gang ud, som om de af deres Naboer var forhindrede i at opnaa deres fulde Højde;