Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

112 Dampmaskinen. ledes som Firegangsharren er fremstillet i Fkg. 55, strømmer Dampen fra Kjedlen igjennem den krumme Gang G over Stæmplet, medens Dampen paa den anden Side gaaer igjen- nem et Nor, som ikke er fremstillet i Figuren, hvilket leder den til Roret II, og derfra til Skorsteensroret. Stæmplet drives ned af den foroven indstrommede Damp med en Kraft, som er afhængig af Overvægten af Dampetts Tryk over At- mosphæren. Naar det er kommet til Bunden af Cylinderen, saa maa Hanen være i den i Fig. 56 angivne Stilling, hvil- ket bevirkes ved Stæmpelstangens Bevægelse. Den Damp, som er indstrommet over Stæmplet, undviger nu igjenncm Roret H i Skorstenen, medens der ledes Damp fra Kjedlen paa den anden Side. Trykket paa den overste Side afStcem- plet overstiger i dette Tilfælde ikke Atmosphæren, medens Tryk- ket af Damven fra Kjedlen virker paa den nederste Side. Stæmplet ftiger derfor opad, og naar det har naaet det Dver- fte af Cylinderen, dreieg Firegangs-Hanen i den i Fig. 55 angivne Stilling, hvorefter Stæmplet igjen vender tilbage. Ved V er anbragt en Sikkerheds-Ventil, som er belastet med Vægten W, der svarer til den Kraft, hvormed Dampen skal virke i Maskinen. I de Maskiner, som her ere beffrevne, belastes denne Ventil ofte med 60 a 80 Pund paa Qvadrattommen, og da man troede at Kjedlerne i Hoitryks-Maffinerne vare meer ud- satte for at sprænges, end de, i hvilke der bruges Damp af ringere Spændighed, saa blev storre Forsigtighed anvendt imod saadanne Virkninger. Der blev nemlig anbragt to Sikker- heds-Ventiler, af hvilke den ene var indelukket saaledes, at Maskinmesteren ikke kunde komme til den. Han kunde paa denne Maade vel formindske Dampens Tryk, men ikke forhoie det over den Grændse, som var bestemt ved Ventilen. Den srorsie Fare, som man ikke desto mindre var udsat for, kunde opftaae derved, at Vandet i Kjedlen blev hurtigere fordampet, end det blev erstattet, og derfor sank under det Ror, i hvilket Ildstedet er anbragt. Som et Beskyttelsesmiddel imod Ulyk- kestilfeekde, der kunde opstaae ved denne Omstændighed, var der boret et Hul i Kjedlen i en vis Dybde, under hvilken Van- det ikke maatte synke, og dette Hul blev lukket med en Prop of Bly eller andet Metal, som kunde smelte ved Ildens Paa- virkning, naar Kjedlen var udsat for at sprænges. Naar Vandet var saavkdt fordampet, at det sank under denne Prop, saa smeltede Metallet strax ved Heden fra Ildsteder og aab-