Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Dampvogne Paa Jerübaner. 115 tunge Varer som Hovedgjenstanden for dette Foretagende og Hovedkilden til de forventede Indkomster. Den utrolige Ha- stighed med Transporten, som endogsaa blev opnaaet ved de forste Forsog i Aaret 1830, virkede paa Publikum og selv paa videnstabelig dannede Mænd som et nyt, uventet Syn. Den Indtægt, som Jernbanen, siden dens Aabning, erholdt af Rei- sende, udgjorde, imod al Formodning, næsten dobbelt faa meget som Betalingen for Vare-Transporten. Man var saa uerfaren i at bygge Dampvogne, at Entrrpreneurene i Begyndelsen vare r Tvivl om de skulde anvende store Dampmaskiner, op- stillede paa forskjellige Puncter ved Banen, for at trække Vog- nene fra den ene Station til den anden, eller om bevægelig« Maskiner, som transporterede dem hele Banen igjennem, gjorde storre Nytte. Da de befluttede at anvende bevægelige Ma- stiner, have de stden maatlet kjæmpe imod Folgerne af Mangel paa de Kundskaber, som alene erholdes ved Erfaring. Man har stedse forandret Maskinerne ihenfeende til deres Vægt og Forhold, deres Storrelse og Skikkelse, esterhaanden, fom Erfa- ringen maanedlig ledede til nye Forbedringer. Viste der sig Mangler, saa bleve de afhjulpne, foreflaaede Forbedringer bleve udforte og overalt bygget kraftfuldere Maffiner, saa at man opgav de ældre, ikke fordi de vare opflidte, men fordi de vare fordunklede ved de hurtig fremskridende Forbedringer. Dertil kommer, at man hidtil ikkun virkelig har prøvet een Slags Dampvogne; hvad der kan udrettes med andre maa forst vise sig, og selv de Conftructkoner af Maffiner, med hvilke man har gjort saa mange Forsog i det Store, for at bringe dem til Fuldkommenhed, ere endnu langt fjernede fra dette Punct, og have Mangler, af hvilke mange, efter al Sandsyn- lighed, kun ved Tid og Erfaring ville blive afhjulpne. Men naar der nu med Dampvogne, som have alle Ufuldkommenheder ved en ny Opfindelse, og som maae undvære de almindelige Fordele af den fulde Anvendelse af Landets "Konstfærdighed og Capitaler, og kun ere proveds ved et stort Forsog, allerede ee opnaaet faadanne Virkninger, som de vi have angivet, hvad lader der sig da ikke vente af denne overordentlige Kraft, naar Folkets Aand for store Foretagender erholder storre Frihed, naar der har aabnet sig en storre Mark for Erfaringen, naar ■ Tid, Opsindelsesaand og Capitalec have bortfjernet de nuvæ- rende Ufuldkommenheder, og bragt nye og mere virksomme Pcinciper for Lyset. Dette er ikke blot en Grublen over Mu-