Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

158 Dampmaskinen. stangen med Hjulene, saaledes som i den i Fkg. 58 fremstil- lede Maskine. I nogle Vogne er Kjedlen og den bevægende Kraft, ligesom ogsaa den Deel af Vognen, der er indrettet til de Reisende, anbragt paa de samme Hjul, men i andre er Maskinen i en særskilt Vogn, og trækker den for de Reisende bestemte Vogn ester sig, ligesom paa Jernbaner. Hovedforskellen imellem de Dampmaskiner der bruges paa Jernbaner, og de, som ere indrettede til Vogne paa Landcvei'e, bestaacc i Kjedlens Construction. Det er her væsentligt, at Kjedlen er lettere eg mindre, uden at Kraften formindskes. Man har, for at opnaae dette Diemed, forsagt, paa forffjel- lige Maader, at fordele Vandet saaledes, at en betydelig Deel af den Overflade, hvormed det ftaaer i Verorelse, udsættes for Ildens Virkning. Det blev til den Ende, af de forskjellige Opfindere, fordeelt i tynde Lag imellem Jernplader, som vare i ringe Afstand fra hinanden, for at Ilden kunde virke imel- lem dem; eller imellem Overfladerne af smaae Ror, som vare stillede saaledes i hinanden, at Ilden kunde slynge sig omkring de oberste og igjennem de inderste Ror. 104. I Historien om Dampkraftens Anvendelse som et Trans- portmiddel paa Landeveie, staaer Navnet Goldsworthy Gur- ney, en Læge og Chemiker i Cornwall, overst. Nogle For- sog, som han siden 1822 havde anstillet over Varmen, hen- vendte hans Opmærksomhed paa den Idee, at anvende Damp- vogne paa Landeveie, og siden 1825 beskjæftigede han sig med al bygge en Dampmaskine, hvorved ban kunde opnaae sit Diemed. Mange andre fulgte hans Exempel. Om de eller nogen anden ved stsrre Begunstigelse af Publicum eller ved simre Aandskraft ville overgaae ham paa den Bane han har betcaadt, lader sig ikke forudsige. Men hvorledes Udfaldet end waa blive, saa tilkommer Grirney den 2(5re, at han er den forste, som har godtgjort at Tanken er udforlig. Den Vantro, den Modstand og selv Spot, som Gur- ney's Plan fandt, var hoist mærkelig. Alle sagkyndige Me- chanikers optraadte ftrax imod hans Ideer. Den Aauds-Snc"- verhed, som undertiden frembringes ved en Dannelse, der for- nemmelig, om ikke udelukkende, er rettet paa et blot pracn'skt Diemed og senere vedligeholdes alene ved practiske Bestræbelser, forklarer nogenlunde, hvad der saaledes modte ham. Men jeg tilstaaer, at det har ikke været uden med Forundring at jeg i de sidste ti Aar har hemcerkrt den store Vantroe, som ihen-