Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
Dampvogne paa almindelige Veie. 171 sammenholdes ved de ovennævnte to Bolte, Losladec man disse,- saa falde Kamrene fra hinanden, og skruer man dem imod hinanden, saa blive de igjen fast forenede. Ved en Pumpe forsynes Kjedlen med Vand, og Dampen udstrommec fra Midtpunctet af den overste Deel af et af Kamrene. Kjedlcn er saaledes indrettet, at den kan udholde et Tryk af 400 Pund paa Qvadrattommen; men Dampens Tryk paa Sikkerheds-Ventilen er i Gjennemsnit 70 å 100 Pund paa Dvadrattommen. Af Kjedlens Overflade ere 100 kvadratfod, som ere i Berorelse med Vandet, udsatte for Ildens Virkning. Denne Dampvogn, tilbagelægger 8 eng. Mile, forend der ind- tages nyt Forraad af Brændsel og Vand. Der bruges om- trent 2 Bushel (168 Pund) Coaks paa en fanban Veilcengde. Hancock's Dampvogne ere deri forskjellige fra Gurney's, at i hine ere de Reisende og Maskinen paa den samme Vogn. Kjedlen er anbragt bag i Vognen og Maskinen imellem Kjed- len og de Reisende, saa at hele Maskineriet er bag ved dem. Vognene ere indrettede til 14 Reisende og veie, foruden Lasten, henimod 31 Tons. Hjulfcelgerne ere 3* Tom. brede. Han- cock paastaaer, at hans Kjedler ere saaledes indrettede, at der, endog i det Tilfælde, at de springe, ikke er mindste Fare at befrygte, og ei heller anden Ubehagelighed forbunden dermed, end at Vognen standser. Han anforer, at, medens han fjerte med en Hurtighed af 9 eng. Mile i en Time, og Dampen virkede med et Tryk af 100 Pund paa Qvadrattommen, stand- sede Vognen pludselig. I Førstningen bemærkede man ikke Aarsagen hertil, men ved at aabne en af Hanerne paa Kjed- len fandt man, at der var hverken Vand eller Damp i den, og ved nærmere Undersogelse viste det sig , at Kjedlen var sprutt- en. Da man losnede Skruerne for Bolterne, fandtes der flere store Aabm'nger i Vandkamrene, igjennem hvilke Vandet var lobet i Ilden, men man havde hverken bemærket Stor eller Sprængning, og dette Uheld havde ei heller nogen far- lige Folger. Denne Kjedel har nogle aabeubare Mangler. Det er indlysende, at de tynde Plader have den Form, som, me- chanist betragtet, give mindst Styrke, og, som det synes, vin- des ei^heeved nogen voesenrlig Fordeel, som kan erstatte dette ved Storrelsen af den Overflade, der er udsat for Ildens Paavi'rktti'ng. Det er en stor Feil, at en Deel af Pladernes — verflade er udsat for Ildens Virkning, uden at være i Be- rørelse med Vandet. Den overste Deel as det med L (Fig. 71)