Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

186 Dampmaskinen. om en Axel, der bevæges af Maskinen. Det er forsynet med flere Broeder, kaldet Skovler, som ere stillede saaledes-, at deres Flade afviger noget fra en lige Linie imod Midtpuncter af Axlen, paa hvilken Hjulet omdreies. As denne Indretning folger, at enhver Skovle kun, naar den nærmer sig Hjulets dybeste Punct, kan virke i den Retning, som er fordeelagtigst til at drive Skibet fremad. I Fkg. 73 er O Axlen, paa hvilken Hjulet bevæger sig. Skovlernes Stilling betegne. A B C o. s. v.; X Y antyder Vanders Overflade, og Skibet antages at bevæge sig fra X til Y. Pilene betegne den Retning, i hvilken Skovlhjulct omdreies. Hjulet er nedsænket saa dybt, at den nederste Skovle er aldeles under Vandet, da en Deel af Skovlernes Overflade vilde blive mecham'sk unyttig, dersom det ikke gik saa dybt. . I Stillingen A virker Maskinens hele Kraft til at bevæge Skibet; men, naar Skovlerne komme i Stillingen II, bliver, en Deel af Kraften anvendt til at ned- trykke Vandet og den øvrige Deel til at drive det imod Ski- bets Lob, hvorved frembringes en Reaction af en vis frem- drivende Virkning. Naar Skovlerne have passeret det nederste Punct, og nærme sig Stillingen B, hvori de træde ud af Van- det, saa virke de atter i en skjoev Retning med en, kun for endeel, fremdrivende Kraft, medens den ovcige Deel, anvendes til at hæve Vandet og at bringe det i en bolgesormig Be- vcegelse. Det er indlysende, at jo dybere Skovlhjulet gaacr i Vandet, desto storre er Forholdet imellem den fremdrivende Kraft, som paa denne Maade forodes til at hæve og nedtrykke Vandet, og den nyttige Virkning. Dersom Hjulet var ned- sænket i Vandet lige til Axlen, saa vilde Maskinens hele Kraft tabes ved ben sk i« ve Retning, .hvori Skovlerne bleve bevægede i Vandet, da de ikke havde nogen Stræben ef- ter at drive fremad. Blev Hjulet endnu sænket dybere, saa vilde Skovlerne over Axlen erholde en Stræben efter at standse Skibet. Den nederste Skovle bov /bcrfoi’, naar Skibet er fuld- kommen ladet, være aldeles nedsænket i Vandet; men af for; fkjellige Grunde er Skovlernes Dybgaaende underkastet mange Forandringer. Den urolige Bevægelse af Havers Overflade,, hvorved Skibet crholder en skingrende Gang, maa uatucligviis frembringe en stor Forandring i Hjulenes Nedsænkning, saa at det ene efte aldeles bliver hævet af Vandet, medens det andet er nedsænket til Axien. Skibets Dybgaaende forandres ogsaa ofte ved Forandringer med Ladningen, hvilke nodven- digviis forefalde veh Dampskibe, der gjoce lange Reiser. Wed