Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
188 Dampmaskinen. beftaaer fornemmelig deri, at Hjulet hvorpaa Skovlerne ere anbragte, dreier sig om et Midtpunct, og de bevægelige Arme, dreie sig om et andet. A B C D PJ F GII1 er Hjulets polygoniske Omkreds, hvilken bcstaaer af lige Stænger, der ere forbundne i de yderste Ender. Hjulet dreier sig, tilligemed den af Ma- skinen bevægede Axel, om dets Midtpunct O. Forsaavidl ligner dette Hjul de almindelige Skovlhjul, men Skovlerne ere ikke, saaledes som idisse, befæstede ved A B C o. s. v. og rettede efter Midtpunctet 0, men saaledes anbragte, at de stedse dreie sig om vandrer liggende Axler, og de kunne derfor stilles i enhver Vinkel mod Vandet. Fra Midtpuncterne, om hvilke Skovlerne dreie sig, udgaae korte Arme K, som ere befæstede til Skovlerne. En disse Arme K given Bevægelse vil alrsaa meddele Skovlerne en, dermed overeensstemmende Vinkelbevægelse, saa at de dreies om deres Axler. Paa Enderne af Armene K er befæstet en Tap, med hvilken Armene L ere saaledes forbundne, at Vin« kelen imellem enhver af Armene L og de korte Skovl-Arme K kan forandres ved enhver Bevægelse, som medeeles L. Ar- mene L ere i den anden Ende forbundne med Midtpunctet P, om hvilket de kunne dreke sig. Da nu Punkterne AB C o. s.v„ om hvilke Skovlerne dreie sig, blive bevægede i et Kredslob, om Midtpunctet v, saa ere de stedse i lige Afstand fra dette Punct, og ville derfor bestandig forandre deres Afstand fra det andet Midtpunct P. Kommer nu en Skovle under dens Omdreining til det Punct, hvor Midtpunctet P ligger imellem dette og Midtpunctet O, saa er dens Afstand fra ringere, end i enhver anden Stilling. Forlader den dette Punct, saa bliver Afstanden fra Midtpunctet P efterhaanden ftorre, indtil den, under Omdreiningen, kommer til det modsatte Punct, hvor Midtpunctet O ligger imellem den og k ; og da er dens Afstand störst. Disse bestandige Forandringer af Afstanden imel- lem hver Skovle og Midtpunctet P stemme overeens med For- andringerne af Vinkelen imellem Armene L og de korte Skovl- Arme K; naar Skovlerne nærme sig MidtpunctetP, formind- skes Vinkelen efterhaanden, og naar deres Afstand fra P til- tager, bliver ogsaa Vinkelen storre. Denne Forandring af Vinkelens Størrelse, som rettec sig efter Skovlernes afveplende Stilling imod Midtpunctet P, see vi i Figuren. Skovlen D er nærmest ved P, og man vil see, at Vinkelen imellem L og K er meget spids. Ved E bliver Vinkelen imellem L og K storre, men er endnu stedse en Spidsvinkel; ved F bliver