Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
74 Dampmaskinen. mig Gang, men oqsaa brugt til andre Maskmvcrrker. Watt fandt paa en skjon Anvendelse af dette Middel til at styre Dampmaskinen. I Noret, som leder-Dampen fra Kjedlen til Cylinderen, anbragte han en tynd, krcdsformig Plade saa- ledes, at naar den dannede en ret Vinkel med Roret, blev det næsten lukket, fa a at kun en ringe Deel eller ingen Damp kunde ilrømme igjennem, men naar Pladens Rand fulgte Ro- rets Retning, var der ingen Hindring for Dampens Tilstrøm- ning. Pladen var saaledes indrettet at den blev bevæget paa en Axel, som gik igjennem Rorets Midtpunct, og udenfor dette ved et Haandgreb. Efter de Stillinger, som man gav den, kunde mere eller mindre Damp strømme igjennem. Blev den stillet saaledes, at Randen fulgte Rorets Retning, faa var Damptilftcomningen stærk, vendte derimod Fladen imod Dampen, (aa strømmede der mindre igjennem, og ved de Stillinger, som man gav denne Ventil, kunde, som det synes, en storre ellrc ringere Dampmængde, efter Behag, indlades i Cylinderen. Efter den Indretning man havde i Begyndelsen, skulde Maskinmesteren stille Ventilen med Haanden, og, naar Ma- skinen gik for hurtig, formindske Damptilstromningen ved til- deels at lukke Ventilen; var derimod Bevægelsen for langsom, fkulde han aabne den og lade mere Damp indstrømme. Watt var ikke tilfreds dermed; efter hans Dnske skulde Maskinen selv forrette dette Arbeide med storre Negelmæssighed, end en Arbeider var istand tit, og i dette Oiemcd brugte han den omhandlede Regulator. Denne Indretning er fremstillet i Fig. 17; L «v en lodret Axel vaa hvilken Hjulet M, med en Fure, er befæstet. En Snor om Svinghjulets Axel gaaec tillige om Furen i Hjulet M. Ved denne Snor vil Sving- hjulets Omdrcining sætte Hjulet M og Axlen lit Bevægelse, og den Hastighed, hvormed det ene Hjul bevæges, vil saaledes give det andet en storre eller mindre Hastighed. To tunge Metalkugler N N ere befæstede paa Enderne af de ved O med den stagende Axel forbundne Stænger, som fra dette Punck strække dem til Q Q. Med disse Stænger er ved Q Q for- bundet to andre Q R, som ere befæstede til en Metalring, der kan bevæges frit op og ned paa den staaende Axel. Denne Ring er forbundet med en Loftestang, der bevæges om Punc- tet 8, samt ved en Række af Loftestænger med Ventilen T. Naar Svinghjulets Hastighed meget forøges, vil den staaende Axel omdreies med stor Hastighed og Kuglerne IV N, formedelst Centrifugalkraften, bortfjernes fra Midtpunctet, tilligemed d«