Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

BORGERDYDSSELSKABET OG BORGERVENNEN Som vi ovenfor have set, var Datidens Samfund lige som gjennem- syret af Lyst til at danne Selskab paa Selskab til Borgervellets Fremme. En anonym Opfordring i et Blad var tilstrækkelig til at sætte endog be- tydende Kræfter i Bevægelse. Saaledes gik det med »Selskabet for Borgerdyd«. Den anonyme Opfordring stod i Aftenposten for den 21 Marts 1785, og inden en Maaneds Forløj) vat Selskabet konstitueret med 74 Medlemmer, mellem hvilke Kammerherre Stibolt, Kammerherre Moth, Professor Abraham Kali, Generalkrigskommissær Tuxen, Lægen Pro- fessor Tode, Professor Saxtorph, Konfessionarius Bastholm osv. Det skulde arbejde imod Overdaadighed, fremme Tarvelighed og kom til særlig at faa Betydning ved at oprette en Realskole. Det var væsentlig lærde Folk, der styrede i det, men mellem Medlemmerne findes dog ogsaa Haandværkere; blandt de først indtegnede 74 var der følgende fem Haandværkere og Industridrivende, idet der helt ses bort fra fire Bryggere: Skræder K. S. Schouboe, Baandfabrikør J. B. Pullich, Hof- Billed- og Stenhugger J. Karlebye, Hof-Skomager F. W. Beeken og Tøm- mermester J. C. Suhr, og af dem var Stenhugger Karlebye et særlig iv- rigt Medlem. Af de 25 Tarveligheds-Vedtægter, for hvis Overholdelse Selskabets Medlemmer opfordredes til at tegne sig, underskrev lian ikke mindre end de 23. Og gaa vi herefter Fortegnelsen over Selskabets senere Medlemmer igjennem — der kjendes op imod 500 — træffe vi følgende 46 Haand- værkere og Industrivende: Hof-Blikkenslager J. G. Schmidt, Klædefabri- kør J. C. Scheidtmann, Murmester J. C. Schottmann, Bogtrykker P. Horre- bow, Juveler L. O. Lund, Buntmager J. I). Liebenberg, Skrædermester A. R. Brendstrup, Bogbinder J. H. Møller, Strompefabrikør M. Godske,