Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

94 BORGERDYDSSELSKABET OG BORGERVENNEN ningsforskjel om, hvorvidt Selskabet skulde udgive et Blad, men Blad- vennerne sejrede, og Bladet, der udkommer den Dag idag, har afgjort støttet Selskabet, ligesom det, i alt Fald en Tid, har haft særlig Betyd- ning for Haandværksstanden. En af Bladvennerne var den ovennævnte Hof-Stenhugger Jens Karlebye. Han var, som vi have set, et ivrigt Medlem i »Selskabet for Borgerdyd«, og det var han ogsaa i »Borgervennen«. Han blev i 1789 Næstformand i Selskabet, hvad han dog kun var til 1791, da en lille Revolution ind- satte en helt ny Bestyrelse1, hvad der dog ikke formindskede Karlebyes Interesse for det, han vedblev at være et virksomt Medlem i det og for- tjener i det Hele en nærmere Omtale, da han, der ikke var Lavshaand- værker, men dog nærmest maa kaldes Haandværker, saa fortræffeligt viser de Tanker og Bestræbelser, der vare oppe i Tiden. Jens Karlebye var født 1730 paa Landet i Jylland i fattige Kaar, og efter en Tid at have tjent blandt Bønder kom han 1756 i en fem Aars Lære hos Billedhugger Stanley. Med Anlæg for Tegning blev han en ypperlig Marmorarbejder og tjente som saadan hos Wiedewelt, men vilde ogsaa gjærne selvstændig frem. 1766 søgte han hos Kancelliet om Ret til med Titel af Hof-Billedhugger at ernære sig af Billedhuggerkunsten uden at sværge Borgerskab. Baade Magistraten og Kunstakademiet ud- talte sig dog herimod, saa Sagen faldt, men Aaret efter tog Karlebye den op igjen. Nu sendte han sin Ansøgning til Rentekammeret, og ved en kongelig Resolution af 3 Juli 1767 fik han nu Titel af kongelig Hof- Billed- og Stenhugger. Som saadan har han udført enkelte Buster af et Par kongelige Personer og nogle Andre, men den ganske betydelige Virksomhed, han efterhaanden fik, beskjæftigede sig nærmest med Mar- morarbejde for andre Billedhuggere og med Stenhuggerarbejder. Skjöndt lian i 1769 blev gift med Harsdorffs Søster og derved kom til al færdes i den Harsdorffske Kreds, var han, der aldrig havde gaaet paa Kunst- akademiet, vel væsentlig at betragte som en ikke alene dygtig, men be- gavet Haandværker, der var levende optagen af Tidens filantropiske Ideer. Det er derfor forstaaeligt, at han var med i baade »Selskabet for Borgerdyd« og i »Borgervennen«. Og det skal betones, at han i Maj 1785 i det første af disse Selskaber fremkom med en Henstilling