Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

BORGERDYDSSELSKABET OG BORGERVENNEN 95 om at gjöre Noget for Kjøbenhavns kun ilde omtalte Tjenestepiger. Den den Gang i Selskabet mægtige Professor Tode gjorde imidlertid Spøg dermed, og mod hans Vittigheder kunde Intet udrettes. Men saa bragte Karlebye Sagen frem udenfor Selskabet, og paa en Generalforsamling i December 1786 stiftedes et Præmie- og Understøttelsesselskab for Kjøben- havns Tjenestepiger, i hvis Bestyrelse Karlebye fik Plads bl. A. sammen med Murmester J. M. Quist. De øvrige i Bestyrelsen vare Embedsrnænd. Men de to Nævnte have absolut spillet en Rolle her, man kan se det af en lille Piece, Karlebye udsendte i 1798 og som betegnende nok sta- dig opponerer imod "Fode1. Ogsaa paa et andet Omraade var Karlebye virksom. Da der i Somme- ren 1789 fremkom Planer om Oprettelsen af et Interessentskab med det Formaal at skaffe Kjøbenhavn billigt Brændsel ved at faa Torv fra Pro- vinserne ind til et Salgsmagasin i Hovedstaden, samlede Karlebye de Interesserede hos sig og berejste endnu i samme Aar Jylland og Hertug- dommerne med denne Sag for ()je. Han rejste ogsaa, endda i to Som- mere, paa Bornholm, men her var det for at finde en til Billedhugger- arbejde brugelig Sandsten. Muligvis er det ved denne Lejlighed, at han har faaet ()je for, at der paa Bornholm fandtes, hvad han kaldte »Smykke- stene«, der kunde bruges til Prydelser istedenfor ægte Stene, og nu passer det godt med hans i Borgerdydsselskabet viste store Iver i at arbejde imod Luxus og Yppighed, at han kastede sig over at faa »danske Pragt- stene« eller saa kaldte »bornholmske Diamanter« bragt i Kurs. Han holdt Oplag af dem og gjorde i »Borgervennen« udførligt Rede for, hvilke indenlandske Smykker han solgte og til hvem. I »Borgervennen« offent- liggjorde han ogsaa et Uddrag af den Dagbog, han holdt paa sin jyske Törverejse. Og lian optræder endnu paa en tredje Maade i dette Tids- skrift, idet han i 1792 sammen med Malermester L. P. Lange overtager at skrive Nekrologer over afdøde Medlemmer, der hørte til Selskabets niende Klasse d. v. s. Haandværksklassen, saaledes at han bliver Del- tager i dette forøvrigt et Par Aar för begyndte, første Forsøg paa at biografere Haandværkere, et Forsøg, der desværre ikke varede længe2. Selskabet havde i saa Henseende selvfølgelig ikke Tanken henvendt paa Haandværkerne alene, men paa alle sine Medlemmer. Den første