Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

BORGERDYDSSELSKABET OG BORGERVENNEN 103 Skrivelse. Under denne staar G. Petersen, i »Borgervennen« staar P. Peter- sen. Den Betydelige her er dog Linnedvæver Köhlert, der endnu een Gang faar Grund til at optræde i »Borgervennen«, da en ny Ind- sender, der undertegner sig S. V., gaar stærkt imod Lavene særlig paa Grund af deres dyre Mesterstykker og urimelige Ceremonier. Med Hen- syn til det første Punkt mener han at kunne gaa ud fra, at Lavene tage langt mere, end Anordningerne tillade, og at Linnedvæverlavel trods Oldermandens tidligere Protest gjör det Samme. Selvfølgelig blev Ma- thias Köhlert kaldt frem herved, og i en Erklæring af 4 November 1794 gjör han klart Rede for, at de 42 Rd., Lavet forlanger — Alt er her med- regnet, ogsaa Betalingen for Borgerskab — er i fuld Overensstemmelse med Lovene, og 5 Mestere bevidne, at der ikke er affordret dem en Skilling herudover. Fik den unge Mester sit Mesterstykke solgt til gængs Pris, vilde hele hans direkte Udgift blive c. 20 Rd., ja kunde gaa ned til 17 Rd. 3 Mk.1. Mathias Köhlert var en c. 50aarig Mand fuld af Iver for sit Lav, hvad han bl. A. viste, da den Reiersenske Fond startedes i 1797. Han mødtes med den i stor Interesse for Horavl og blev Fondens Rejse- kommissær. I 1772 var han bleven Medlem af Lavet og 1781 dets Older- mand, hvad han vedblev at være til sin Død den 1 April 18072. I Ord- skiftet om Linnedvæverlavet i »Borgervennen« stod han absolut med Palmer i Hænderne, men alle Lav stod ikke som Linnedvæverlavet, og Ugebladet holdt ikke op med paa sin Vis at arbejde for Haandværker- standens Udvikling. Mærket M. B. skrev i 1795 tre nye Artikler3. Men dog var det nu paa det Sidste med Bladets Virksomhed paa Lavsvæse- nets Omraade. I Juli 1795 meddelte den ovenfor nævnte Redaktion (Professor A. Birch, Oven'etsassessor P. Collet, Pastor M. F. Liebenberg, Kancellisekretær Philip Rosenstand-Goiske og Professor Fr. Thaarup), at den ønskede at træde tilbage, i hvilken Anledning den foreslog 30 Andre at vælge imellem, blandt hvilke der, mærkeligt nok, var en Haandværker, den ovenfor nogle Gange nævnte Hof-Buntmager Philip Bremer, Forfatteren til et af Tidens Smaaskrifter om Haandværkernes Ret til at blive repræsenteret i de 32 Mænds Forsamling4. Ved Generalforsamlingen den 14 September 1795 valgtes i de Af-