Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

102 BORGERDYDSSELSKABET OG BORGERVENNEN fortornes paa M. B., »dersom han ikke havde afsonet det med de med- fulgte Stykker af afgangne Gehejmeraad Stampes Betænkninger«. Den vedkjender sig altsaa de i disse udtalte Anskuelser, og den tilføjer endda, at den »ikke lader sig skrække af Ubesindiges Vrede«. Den »kjender ingen Regel for sine Handlinger undtagen Sandhedskærlighed og Lydig- hed imod Lovene«, men med Hensyn til dens Tavshed overfor Lavs- komiteen beder den dog Indsenderen »ikke glemme Vismandens Ord: Dei er i id til al tale og Tid til at tie«. Komiteens Sekretær har, fuld- stændig korrekt, Intet villet sjge, men del har haft ti] Følge, at Lavs- komiteen og dens Gjerning — mærkeligt nok forøvrigt — ikke paa nogen Maade er bleven omtalt i »Borgervennen«, skjöndt Lavsforholdene disku- teredes ganske livligt i Bladet. Saaledes kaldte M. B.’s Artikel Andre fiem end Redaktionen. Der kom fire Oldermænd, der som »befuldmæg- tigede af Kjøbenhavns Haandværkerlav« i en Skrivelse af 13 Oktober 1794 manede Redaktionen til at optage nogle vedlagte Tilføjelser til M. B.’s Uddrag af Stampe’s Erklæringer, hvorved disse Uddrags Skarphed mod Lavene mentes væsentlig at blive formindsket. Haandværkslavenes In- tet essenter »vente sig af bemeldte Komites Medlemmers Billighed, Ret- skaffenhed og Velvilje imod deres Medborgere, at de ville bestræbe sig for selv at afværge, at Enfoldighed skulde misforstaa eller Ondskab mis- tolke noget Sted af deres udgivne Blade til enkelt Mands, mindre til hele Korporationers Fornærmelse, saa snart den er bleven underrettet om, at saadan Mistydning kan være at befrygte«. Tilføjelserne bleve optagne, skjöndt de, som Redaktionen skriver, »ikke igjendrive nogen af Gehejmeraad Stampe’s Grundsætninger«, men samtidig paataler den Oldermændenes lidt for stærke Udtryk, som den dog kan forstaa, »fordi det er sædvanligt, at naar Nogen taler imod Fordomme, bliver han dadiet af dem, hvis Egenfordel strider imod almindelig Oplysning«1. Oldermændene vare Linnedvæver Mathias Köhlert, Malermester L. P. Lange, Mui mester C. C. Martens og saa en Oldermand Petersen, men i hvilket Lav han var Oldermand, har jeg ikke kunnet finde, saa lidt som jeg med Sikkerhed kan sige, med hvilket Bogstav hans Fornavn be- gyndte, hvad der er saa meget mærkeligere som disse fire ogsaa under 13 Oktober 1794 »paa Lavenes Vegne« sendte Lavskommissionen en