Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

112 BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS tøren skulde lede Arbejdet, men i vigtige Tilfælde følge Præsidentens, Politimesterens eller Stadshauptmandens tilbørlig befindende Raad og Ordre. Disse Forslag fandt imidlertid ikke Tilslutning. Det ønskedes nærmere forklaret, i hvilke Tilfælde Brandmajoren skulde parere Præsi- dentens, Politimesterens eller Stadshauptmandens Ordre, samt om Or- dren skulde gives af dem alle tre i Samling, eller om en Ordre af en enkelt af dem ogsaa skulde pareres. Og saa var man desuden betænke- lig ved at adjungere Brandmajoren en Vicedirektør, som han ikke selv havde valgt; han kunde muligvis heraf tage Anledning til at gaa i fremmed Tjeneste, »som ham anbydes«. Der blev herefter skrevet til Brandmajor Fuchs, og Resultatet blev, at han vel fik en Vicedirektør, men det blev den Mand, han selv foreslog, og ikke de tre Forslagslilleres Mand. Der gjordes Forsøg paa at holde Brandvæsenet nede som en særlig af Politi- mesteren afhængig Institution, men det stod, som det ses, helt stærkt. I 1723 kom ogsaa en kongelig Resolution, der slog fast, at Stadshaupt- manden skulde være og blive Brandkompagniets ene og rette Chef, hvad imidlertid de Paagjældende langtfra altid vilde erkjende. Da der den 14 Juni 1727 var Møde i Brandkommissionen og Vice-Stadshauptmand Jakol) Petersen Woller mødte for at beklæde Stadshauptmandens Sæde, fandt han det optaget af Brandmajor Preisler, der ikke vilde vige men prætenderede, at Woller skulde cedere og sidde neden for ham1. Det er en Haandværker, som her gjör sig gjældende, og saa var Preisler dog langtfra i Overensstemmelse med alle de i Brandvæsenet staaende Haandværkere. Da det i 1736 paalægges ham at oplære to unge Mennesker, sker det efter en Erklæring fra ham, hvorefter ingen af det ved Brand- ordningen værende Mandskal) ere tjenlige til at oplæres eller employeres til Branddirektør, saasom de alle ere Haandværksmestere, gifte og bo- satte, og ikke have lært enten at adskille eller tilsammensætte en Sprøjte og meget mindre ordinere de Maskiner, som behøves til en Sprøjte af ny at giöre. Her er en Modsætning mellem de i Brandkorpset værende Mur- og Tømmermestere og de til Sprøjternes Fremstilling nødvendige Metalar- bejdere, Gottfried Fuchs var Blikkenslager, Preisler og Mentz Klejn- smede, og det var ogsaa en Mand ved Navn Frederik Dajon, der i 1747 blev ansat som Assistent ved Branddirektør-Embedet. Han var den