Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS 113 anden af Lærlingene fra 1736, og Assistentposten betragtedes som et Gjennemgangsled til Direktørstillingen. Men herover rejste der sig en hel Storm mellem Brandkompagniets Officerer. De skrev til Brand- kommissionen, pegede paa, at de uden al faa Lön havde tjent sig op franeden, været Brandmestere, Straalemestere og Spröjtemestere, hvor- ved de havde forsömt meget i deres Profession og Næring, og saa gjorde de desuden opmærksom paa, at de som bygningskyndige kjendte de fleste Huses Beskaffenhed; de androg derfor om, at de efter Kapacitet maatte nyde Fortrin fremfor Andre, idet de endnu tilbød al ville tjene uden Lön ogsaa som Assistent under Forudsætning af, at de med Tiden kunde komme i Betragtning ved Branddirektørpostens Besættelse. Og denne Henvendelse bar Frugt. Under 1 September 1747 blev det slaaet fast som billigt, at hvis ved indtrædende Vakance en af disse Officerer skulde findes habil nok, skulde han fremfor Dajon og Andre blive employeret som Direktør1. Sagen var, at det vidstes, at Preisler, der var gammel og svag, vilde søge sin Afsked. Det gjaldt om at gjöre sig gjældende, og allerede Aaret efter blev Spörgsmaalet aktuelt. Preisler indgav sin Begjæring om Af- sked, idet han ikke undlod samtidig at pege paa sin Slægtning Mentz som et Vice-Branddirektør-Emne; at Mazar skulde være Direktør synes fra alle Sider forudsat, og det blev han ogsaa, men Mentz blev ikke Vice-Direktør. I Henhold til Kongens Afgjörelse Aaret för blev Brand- kaptajnen Tømmermester Johan Boye Junge Vice-:Branddirektør, medens Mentz og Dajon begge stilledes som Assistenter — uden Lön. De byg- ningskyndige Haandværkere havde sejret, og da Boye Junge i 1755 paa Grund af Öjensvaghed trak sig tilbage, blev han efterfulgt af en Mur- mester Sören Hendriksen, men nu toges der dog mere Hensyn til Brand- væsenets to Elever. Istedenfor een Vice-Branddirektør blev der udnævnt tre, Hendriksen blev første Vice-Direktør med 300 Rd. i Lön, hvoraf han dog skulde afstaa 100 Rd. som Pension til sin Forgænger, medens Fr. Dajon blev anden og Cai Fr. Mentz tredje Vice-Direktør, hver med 100 Rd. i Lön. Endnu væsentligere var det dog, at Brandkommissionen ganske modsat Bestemmelsen fra 1747 skallede sig kongelig Resolution for, at den til Opmuntring af den gode Aand i hele Brandkompagniet