Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

114 BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS fremtidig til Vice-Branddirektør maatte indstille kun med de Vedkom- mendes Habilitet for Öje, uden Hensyn til Alder, Anciennitet eller Grad1. Sikkert imod al Forventning afgik Murmester Sören Hendriksen ved Døden allerede i 1758, men endnu den Gang bevaredes Freden. Premier- Löjtnanten Murmester Jakob Schiönning fik den ledige Plads2. Ogsaa han døde imidlertid tidligt, i 1760, og saa avancerede Mentz op til at blive første og eneste Vice-Direktør, Dajon maa paa en eller anden Maade være gaaet ud af Spillet, og mærkeligt nok synes der ikke ved denne Lejlighed at være kommen nogen Opposition frem, i alt Fald ikke lyde- ligt eller officielt. Men saa kom 1765. Brandkommissionen foranledigede, at en af Korpsets Brandmestere, Kobbersmeden Isak Adrian blev ud- nævnt til anden Vice-Branddirektør, men saa rejste ogsaa Korpsets Offi- cerer sig. Der indkom en stærk Klage, underskreven af Brandkaptajnen F. Zuber, Fændriken Tømmermester Nicolaus Hansen, Premier-Löjt- nanten Murmester Philip de Lange, Sekond-Löjtnanten Murmester Hans Uttenthal og tre Premier-Brandmestere Tømmermester G. Vol meister, Murmester Erasmus Platz og Tømmermester Mathias Henckel. Det var galt, at Mentz var bleven forfremmet, de kalde ham »en forarmet Smed, der aldrig har tjent Brandordningen eller vist Prøver paa nogen Duelig- hed«, men det var endnu værre med Kobbersmeden. De saa nok, at Fundamentet for Udnævnelserne var, at de Paag jældende kunde bygge en Spröjte, men det var efter deres Mening ikke tilstrækkeligt. Fordi En kunde bygge et Skib, var det ikke givet, at han kunde føre det, saa lidt som en Kanonstøber kunde agere General. De Udnævnte forstod end ikke at slukke en Skorstensild, men de havde tilstrækkelig Dristig- hed til fremfor dem, der havde tjent sig op fra neden, at besætte de Poster, der var tillagt Lön, hvad der krænkede et ærekjært Gemyt, og derfor androg de alle om at maatte blive entledigede fra deres Stillinger, der kun medførte Byrder og Udgifter3. Herimod tog imidlertid Brandkommissionen kraftigt tilorde. Den havde, allerede da Jakob Schiönning blev udnævnt, mærket, »at Brand- korpsets Over-Officerer havde fattet det Præjudicium, at ej alene ingen af Brandordningen uden Mur- og Tømmermestere burde avancere til Officer«, men endog kun disse igjen til Branddirektører »som absolute