Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS 115 Successorer«. Herimod burde der gjöres Modstand, og naar Over-Brand- mesteren Isak Adrian var bleven udnævnt, fordi han bedre end nogen af de Klagende forstod at indrette Sprojteværker og omgaas dem, maatte del endnu erindres, at han var en Mand i sine bedste Aar, medens de klagende Oberofficerer alle vare tilaars, samt at han, hvad de Klagende ikke syntes at vide, var bleven udnævnt, uden at der var tillagt ham nogen Løn; en saadan vilde han først faa, naar han dertil agtedes meri- teret. Resultatet blev da et kongeligt Reskript, der udtalte, at den søgte Demission ikke kunde bevilges, de Klagende havde at blive i deres Stil- linger, til de paa ordinær Maade kunde opnaa at faa Afsked. Husbygningshaandværkerne sloges tilbage, og da Mazar under 14 Ja- nuar 1778 søgte og fik Afsked som Branddirektør, blev hans Efterfølger den saa meget omtalte Vice-Branddirektør Mentz; men en af de Kla- gende fra 1765, Tømmermester Georg Volmeister, der nu paa syvende Aar havde været Brandkaptajn, naaede at blive Vice-Branddirektør. Isak Adrian var død Aaret för1. Bygningshaandværkerne kom dog frem igjen; da Mentz døde i 1787, blev Tømmermester Johan Peter Boye Junge Branddirektør, hvad der dog ikke var efter Tømmermester Volmeisters Hoved. Han vilde gjærne selv have været Branddirektør, ti han var en ærgjerrig Mand. Skjöndt Bygningshaandværker havde han lagt sig efter at konstruere Sprøjter, naturligvis for at komme frem. Georg Volmeister var født i Königsberg, vistnok 1719 og kom 1748 som Tømmersvend hertil, hvor han snart efter blev Brandsvend, og nu tjente han sig lidt efter lidt op baade i sin Profession og ved Brand- korpset. 1763 bliver han Oldermand, 1765 træffe vi ham som Premier- Brandmester og Tømmermester, 1771 bliver han Brandkaptajn og anden Gang Oldermand, ikke at tale om at han to Gange bliver Fuglekonge i Skydeselskabet. I 1776 søger og faar han dansk Indfødsret2, og som ovenfor nævnt bliver han endelig Vice-Branddirektør i 1778, i hvilket Aar han endog faar Titelen Vice-Brandmajor, hvad der synes ganske ejendommeligt 1755 havde Brandkommissioiien udtalt, al »saadan an- selig militær Karakter for Borgere og Professionsmestere ej alene maa agtes inconvenable med deres Omstændigheder, men af skadelig Konse- kvens«. Brandmajors-Titelen burde forbeholdes Branddirektøren, men 15*