Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS
115
Successorer«. Herimod burde der gjöres Modstand, og naar Over-Brand-
mesteren Isak Adrian var bleven udnævnt, fordi han bedre end nogen
af de Klagende forstod at indrette Sprojteværker og omgaas dem, maatte
del endnu erindres, at han var en Mand i sine bedste Aar, medens de
klagende Oberofficerer alle vare tilaars, samt at han, hvad de Klagende
ikke syntes at vide, var bleven udnævnt, uden at der var tillagt ham
nogen Løn; en saadan vilde han først faa, naar han dertil agtedes meri-
teret. Resultatet blev da et kongeligt Reskript, der udtalte, at den søgte
Demission ikke kunde bevilges, de Klagende havde at blive i deres Stil-
linger, til de paa ordinær Maade kunde opnaa at faa Afsked.
Husbygningshaandværkerne sloges tilbage, og da Mazar under 14 Ja-
nuar 1778 søgte og fik Afsked som Branddirektør, blev hans Efterfølger
den saa meget omtalte Vice-Branddirektør Mentz; men en af de Kla-
gende fra 1765, Tømmermester Georg Volmeister, der nu paa syvende
Aar havde været Brandkaptajn, naaede at blive Vice-Branddirektør. Isak
Adrian var død Aaret för1. Bygningshaandværkerne kom dog frem igjen;
da Mentz døde i 1787, blev Tømmermester Johan Peter Boye Junge
Branddirektør, hvad der dog ikke var efter Tømmermester Volmeisters
Hoved. Han vilde gjærne selv have været Branddirektør, ti han var
en ærgjerrig Mand. Skjöndt Bygningshaandværker havde han lagt sig
efter at konstruere Sprøjter, naturligvis for at komme frem.
Georg Volmeister var født i Königsberg, vistnok 1719 og kom 1748
som Tømmersvend hertil, hvor han snart efter blev Brandsvend, og nu
tjente han sig lidt efter lidt op baade i sin Profession og ved Brand-
korpset. 1763 bliver han Oldermand, 1765 træffe vi ham som Premier-
Brandmester og Tømmermester, 1771 bliver han Brandkaptajn og anden
Gang Oldermand, ikke at tale om at han to Gange bliver Fuglekonge i
Skydeselskabet. I 1776 søger og faar han dansk Indfødsret2, og som
ovenfor nævnt bliver han endelig Vice-Branddirektør i 1778, i hvilket
Aar han endog faar Titelen Vice-Brandmajor, hvad der synes ganske
ejendommeligt 1755 havde Brandkommissioiien udtalt, al »saadan an-
selig militær Karakter for Borgere og Professionsmestere ej alene maa
agtes inconvenable med deres Omstændigheder, men af skadelig Konse-
kvens«. Brandmajors-Titelen burde forbeholdes Branddirektøren, men
15*