Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

116 BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS Vice-Brand direktørerne Mazar og Johan Boye Junge havde efter Ansøg- ning til Krigskancelliet opnaaet Vice-Majors Karakter, hvad der var uheldigt. En og Anden, som havde Formue, kunde søge at blive Vice- Branddirektør, væsentlig for Major-Karakterens Skyld og, naar den var opnaaet, efter kort Tids Forløb frasige sig Embedet. Det maatte betydes Krigskancelliel efterdags af afvise enhver Vice-Branddirektør, der ønskede Majorskarakter, hvad der slaas fast ved et kongeligt Reskript af 2 Maj 1755 \ og saa bliver Georg Volmeister dog Vice-B randmaj or, hurtigt efter at han havde faaet Udnævnelse som Vice-Branddirektør2, hvorpaa han saa at sige strax henvender sin Opmærksomhed paa at fremstille Brand- spröjter. Han skriver selv saaledes: »Da jeg i 1778 blev kongelig bestalter Brandmajor, stræbte jeg efter at kunne være nyttig i del Fag, sparede ingen Penge og g jorde mig al mulig Umage for at forbedre Brandvæsenet, til hvilken Ende jeg og kjøbte alle Prisskrifter, som i den Materie ud- kom, og som det var mig muligt at bekomme«. Han haabede at kunne gjöre Staden en vigtig Tjeneste, men det gik ikke, som han ønskede. Han blev mødt med »Misundelse, Misgunst og Kabaler«, ingen af de Brand- spröjter, han forfærdigede, synes at være blevet anskaffet til officiel Brug i Kjøbenhavn; han maatte tage tiltakke med det vestindiske Kompagni, Palæet i Roskilde, Kronborg, Hirschholm og Stutteriet paa Frederiksborg som Kjøbere. »Jeg tilstaar«, skriver han, »at jeg vilde have Berømmel- sen, da jeg derpaa havde anvendt saa megen Møje og Bekostning, derfor gjorde jeg mig ogsaa det Haab, siden Major Mentz var saa sygelig, at jeg, naar han døde, skulde blive første Brandmajor«. Men det blev han ikke. Tømmermester Johan Peter Boye Junge blev ham fordrukken, og han blev afskediget med en efter hans Mening meget kneben Pen- sion. Da Brandmajor Mazar kvitterede Tjenesten (1778), fik han, »uagtet han ikke havde anvendt to Skilling til Sprøjternes Forbedring«, 600 Rd. i Pension fra Brandkassen og desuden 400 Rd. af Kongen, »og mig giver Ober-Brand- og Vandkommissionen ikke mere i Pension end 300 Rd. da jeg dog har tilsat mange Penge paa at forbedre Sprøjterne og i lige saa lang Tid som Mazar har tjent ved Brandkompagniet«. Det er en gammel vred Mand, der 1790 skriver saaledes i Haandværkets Blad