Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS
Af de elleve Stadskaptajner, der mødte paa Raadstuen den 2 Juni
1728 vare de fleste ligesom deres Foresatte, Vice-Stadshauptmand Woller
og Stadshauptmand Stuve, Handelsmænd. Men der var dog nogle Haand-
værkere imellem dem, nemlig Guldsmed Frederik Pabritius Kaptajn
ved Kjøbmager Kompagni, Guldsmed Nikolai Fux ved Frimands Kompagni,
Hjulmand Peder Nielsen Viborg ved Klædebo Kompagni og Malermester
Antoni Muhl ved Øster Kompagni. Og selvfølgelig knyttedes der stadig
Haandværkere til Byens Borgerkompagnier, vi have ovenfor S. 107 set,
hvorledes Officersudnævnelserne faldt i Kristian VI’s første Aar, og sær-
lig for Vester Kompagni kan exempelvis endnu nævnes, at 1756 bleve
Guldsmed Tobias Didrichsen, Tobakspinder Erlandsen og Juveler Wolls-
gaard Korporaler ved det1. Haandværkerne udgjorde dog sikkert stadig
kun et Mindretal i Borgerkompagniernes Officerskorps. Det var Andre,
der bar Ansvaret, og at der var Noget at bære Ansvar for, fremgaar at
et i 1788 udgivet lille Skrift, der former sig til et ligefrem voldsomt An-
greb og ikke bliver staaende ved blotte Antydninger som Magistraten i
sin Erklæring af 1727. Skriftet, der er »Hans kongelige Höjhed Kron-
prinsen allerunderdanigst tilegnet«, hedder: »Et og Andet om Kjøben-
havns borgerlige Militære samt Forsøg til nogle bedre Indretninger med
samme«, og under Fortalen staar Navnet Christian Borup, som dog
muligvis er et Pseudonym.
Forfatteren hævder, at det kun er den ringeste Borgerklasse, der op-
træder som Menige i Borgervæbningen, den gode, agtbare Borger skammer
sig for selv al møde og betaler for at blive fri. Det er Spækhøkere,
Øltappere, Værtshusholdere, Gaardskarle, Bryggerknegte o. lign., der
gjöre Tjeneste, og Tjenesten er derefter. Af Exercitien forstaa de ikke det
mindste Greb, deres Vaaben due ikke, de have ingen Uniform og møde
aldrig fuldtalligt. Kompagnierne bestyres i det Hele ilde. Korpset burde
fuldstændig reformeres. »De Penge, som Borgernes Kompagnichefer
allerede have oppebaaret, være de sidste; de have saa troligt aagret med
deres Pund den Stund, de havde Tid dertil, at det nu kunde være nok«.
Det udregnes — men Regningen er næppe helt rigtig — at der i Exer-
certiden, der varer 28 Dage, betales mindst 12,332 Rd. for Fritagelser
for at møde, og af dem, der ønske at være fri for Vagttjeneste, betales