Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
124 BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS Af de elleve Stadskaptajner, der mødte paa Raadstuen den 2 Juni 1728 vare de fleste ligesom deres Foresatte, Vice-Stadshauptmand Woller og Stadshauptmand Stuve, Handelsmænd. Men der var dog nogle Haand- værkere imellem dem, nemlig Guldsmed Frederik Pabritius Kaptajn ved Kjøbmager Kompagni, Guldsmed Nikolai Fux ved Frimands Kompagni, Hjulmand Peder Nielsen Viborg ved Klædebo Kompagni og Malermester Antoni Muhl ved Øster Kompagni. Og selvfølgelig knyttedes der stadig Haandværkere til Byens Borgerkompagnier, vi have ovenfor S. 107 set, hvorledes Officersudnævnelserne faldt i Kristian VI’s første Aar, og sær- lig for Vester Kompagni kan exempelvis endnu nævnes, at 1756 bleve Guldsmed Tobias Didrichsen, Tobakspinder Erlandsen og Juveler Wolls- gaard Korporaler ved det1. Haandværkerne udgjorde dog sikkert stadig kun et Mindretal i Borgerkompagniernes Officerskorps. Det var Andre, der bar Ansvaret, og at der var Noget at bære Ansvar for, fremgaar at et i 1788 udgivet lille Skrift, der former sig til et ligefrem voldsomt An- greb og ikke bliver staaende ved blotte Antydninger som Magistraten i sin Erklæring af 1727. Skriftet, der er »Hans kongelige Höjhed Kron- prinsen allerunderdanigst tilegnet«, hedder: »Et og Andet om Kjøben- havns borgerlige Militære samt Forsøg til nogle bedre Indretninger med samme«, og under Fortalen staar Navnet Christian Borup, som dog muligvis er et Pseudonym. Forfatteren hævder, at det kun er den ringeste Borgerklasse, der op- træder som Menige i Borgervæbningen, den gode, agtbare Borger skammer sig for selv al møde og betaler for at blive fri. Det er Spækhøkere, Øltappere, Værtshusholdere, Gaardskarle, Bryggerknegte o. lign., der gjöre Tjeneste, og Tjenesten er derefter. Af Exercitien forstaa de ikke det mindste Greb, deres Vaaben due ikke, de have ingen Uniform og møde aldrig fuldtalligt. Kompagnierne bestyres i det Hele ilde. Korpset burde fuldstændig reformeres. »De Penge, som Borgernes Kompagnichefer allerede have oppebaaret, være de sidste; de have saa troligt aagret med deres Pund den Stund, de havde Tid dertil, at det nu kunde være nok«. Det udregnes — men Regningen er næppe helt rigtig — at der i Exer- certiden, der varer 28 Dage, betales mindst 12,332 Rd. for Fritagelser for at møde, og af dem, der ønske at være fri for Vagttjeneste, betales