Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS
125
endnu 15,000 Rd. »eller maaske kun 13,000 Rd.«, og saa tilføjes, »Rygtet
beretter, at den nuværende Stadshauptmand ikke vilde miste sit Kom-
pagni for Stadshauptmands Chargen, og denne angiver man dog for at
være henved 1300 Rd. foruden Sportler«.
Som vi ovenfor oftere have set, fik Stadskaptajnerne ingen Lou, og det
fik Vice-Stadshauptmændene ikke heller. Derfor blev i 1716 Stadskaptajn
Hans Stuve ikke alene Vice-Stadshauptmand men ogsaa Raadmand1, hvad
der altsaa maa have givet ham nogen Indtægt. Det er først Stadshaupt-
manden, der faar Lön, men derfor kan ogsaa han godt være med i
Tidens underlige Blanding af civile og borgermilitære Stillinger. Den
senere Stadshauptmand Michael Fieldsteds officielle Titel lyder i 1733:
Justitsraad, Stadshauptmand og Raadmand2. Del at blive Stadshaupt-
mand har været det søgte Maal, som selv gamle Borgerofficerer tragtede
efter; da Johan Jürgensen blev det i 1777, var han höjt tilaars, men sad
dog med den sædvanlige Obersttitel ti Aar i Stillingen; da han den 20 Fe-
bruar 1787 døde, gik han i sit 79de Aar3. I hans Tid er der næppe blevet
taget mange Initiativer, og efter ham blev der ikke udnævnt nogen Stads-
hauptmand, men den ældste Stadskaptajn Jens Pedersen Holst ved St. Anna
Kompagni blev konstitueret4. Det maa da være ham, Chr. Borup sigter
til i sit Skrift, han er Manden, der ikke vilde opgive sit Kompagni for
at blive Stadshauptmand; han vilde beholde »Frimands«-Indtægten, og
Borup maler Forholdene mörkt. Borgervæbningen, siger han, »er i en
beklagelig slet Forfatning, ganske sunken ned fra sin gamle Værdighed.
Ikke alene fordi den bestyres ilde, ikke alene fordi den mangler al ud-
vortes Orden og Skjönhed, men og fordi der blandes pøbelagtig Lider-
lighed i dens Sammenkomster, derfor flyer enhver nogenlunde sædelig
Mand den som Pest«. Paa Vagten fraadses og drikkes der, oplyser han,
og han tilføjer: »Ingen sige, dette Maleri er overdrevet. Man se selv,
man spørge deres Officerer«. Sagen var, at Officererne, »naar de ikke
vilde risikere at gjöre sig foragtede«, maatte give deres Underhavende,
der udførte Vagttjeneste, »mere eller mindre Forfriskning«5.
Skriftet er et mærkelig stærkt Angreb, men mærkeligere endnu er
det, at der Intet blev gjort i den Anledning. I to Tidsskrifter fremkom
der et Par ikke betydelige Modartikler, som Borup igjen tog til Orde