Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

130 BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS forordningen af 19 Juli 1799, der gjorde Brandkorpset til et af Kjøben- havns Borgervæbning uafhængigt Korps. Murmester Henr. Brandemann, der som Vice-Brandmajor havde styret det, siden Boye Junge i 1796 havde taget sin Afsked, blev samtidig udnævnt til Brandmajor. Som saadan førte han Kommandoen over alle Brandkorpsets Officerer og skulde ved Ildebrande give alle fornødne Befalinger til Ildens Slukning, idet det dog udtrykkelig hedder, at den øverste Kommando her laa hos den militære Embedsmand, som Kongen udnævnte dertil. Brandmajoren skulde »rette sig efter det, som den ved Ilden höjstkommanderende Offi- cer finder fornødent ved Brandmajorens Foranstaltninger at forandre eller tilfoje«. Det var Virkeliggjörelsen af en Tanke, der, som vi oven- for have set, kom frem strax efter Kjøbenhavns Brand i 1795, og alle- rede i 1796 havde Kongen ved en Resolution givet Generalmajor Peymann Overkommandoen ved alle i Byen forekommende Brande1. Der var, som det heraf vil ses, Udvikling i baade det borgerlige Ar- tilleri og Brandkorpset, men noget Saadant spores endnu ikke i det borgerlige Infanteri, skjöndt dets Øverstbefalende i Øjeblikket, den i 1790 udnævnte Stadshauptmand Jens Johansen Mylius, synes at have været en ivrig og uafhængig Mand; han nævnes som Raadmand og Brygger. Det har nu næppe i Virkeligheden haft stor Betydning, at Stadshaupt- manden ikke mere stod som Top ogsaa over Brandkorpset, men der var øjensynlig ikke samlet nogen virkelig Anseelse om Kjøbenhavns Borger- væbning, dens Mandskab manglede Ydre. Efter den af Stadshauptmand Jens Wahlbom i 1757 udgivne Instruktion skulde de Menige møde med Gevær, Patrontaske og Gehæng, om Uniform var der ikke Tale, og det var ikke naaet senere. 1790 siger en Forfatter: »En Uniform vilde give Borgerskabet en meget noblere Anseelse«. Man gik ind i det nye Aar- hundrede under ganske de samme Forhold2.