Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800 Forordningen af 21 Marts 1800 vilde danne Skjel, den saa ideelt paa Forholdene og tilstræbte en ny Udvikling. Nu skulde helst al Raa- hed forsvinde fra Haandværkets Verden; nu skulde Mestere og Svende ganske anderledes end för kunne forhandle om Arbejdstid og Arbejds- vilkaar, om Opsigelsesfrister og Lön; nu skulde det komme an paa er- hvervet Dygtighed, uden smaaligt Hensyn til hvor og hvorledes den var erhvervet; man skulde kunne blive Svend i et Fag uden at have staaet i Lære, og saa skulde Svenden endvidere let kunne komme til at ud- nytte sin Dygtighed. Han skulde kunne arbejde som Frimester, uden først at søge Retten hertil ved omstændelig Ansøgning til Kongen, nej blot naar nogle Aar vare gaaede, havde han den. Og endelig skulde lidt efter lidt indtil Halvdelen af Kjøbenhavns »32 Mænd« tilhøre Haand- værkets Verden. Det Sidste var en Æresoprejsning til Haandværksstanden, der hidtil havde været helt udelukket fra denne Forsamling. Jo, For- ordningen søgte paa mange Maader at danne Skjel, men lykkedes det? Allerede i Aaret 1800 indvalgtes paa ledigblevne Pladser tre Haand- værkere, først Grovsmedemester Christian Nielsen Rosberg, derefter Bunt- mager Johan Ditlev Liebenberg og Murmester Johan Martin Qvist, som vi alle tre have truffet som Repræsentanter i »Borgervennen«. Derpaa fulgte i 1<SO2 Universitets-Bogtrykker Joh. Fr. Schultz, i 1803 Juveler Hans Christian Winther, i 1805 Murmester Andreas Sihm, i 1806 To- bakspinder Jörgen Bech og Tømmermester Andreas Hallander, i 1807 Tømmermester Hans Weyle, i 1808 Juveler Lorenz Linde og Farver Lauritz Holmblad, i 1809 Murmester Henrik Delfs, i 1810 Bagermester J. P. Krehmer osv.1 Af de her Nævnte ere tre Murmestere, to Tønimer- mestere og to Juvelerere, hvad der falder naturligt. Guldsmedene vare 17*