Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

132 EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800 fra gammel Tid de Haandværkere, der rangerede højest, Murmesterne og Tømmermesterne havde, som tidligere vist, arbejdet sig stærkt op. Delfs havde været Oldermand i Murerlavet, Winther blev senere Older- mand i Guldsmedelavet ligesom Weyle i Tømmerlavet1. De tre Mur- mestere og den ene Tømmermester vare endvidere alle Officerer ved Brandkorpset, de tre første naaede endog alle Brandmajor-Titelen, og hvad den anden Tømmermester Andreas Hallander angaar, Manden, hvis Svende i 1794 gave Anledning til den store Arbejdsnedlæggelse, da blev han i det Aar, han indvalgtes i Forsamlingen, Chef for det borger- lige Artilleri, hvortil han 1808 föjede Stadshauptmandskabet, og det saa- ledes at han som Stadshauptmand fik saavel det borgerlige Artilleri som det borgerlige Infanteri under sig. Forordningen af 1800 danner afgjort Skjel paa det her nævnte Om- raade. Haandværkets dygtigste Mænd fik nu Sæde i den tidligere kun for de Handlende aabentstaaende Forsamling. Men hvorledes gik det paa andre Omraader? hvorledes lykkedes Kampen mod de »udlændiske Lavsfordomme«, mod de nedarvede »Skikke og Ceremonier, der bære Præg af de ældre Tiders raa og vilde Sæder«, osv.? Forordningen for- byder direkte den tidligere omtalte Forskjel mellem Kornuter og Postu- later blandt Bogtrykkerne ligesom mellem gemachte og andre Svende blandt Blikkenslagerne, og de raa Ceremonier, der hørte til ved disse Lejligheder, faldt absolut bort; det er kun helt uskyldige Levninger, der kan paavises af Fortidens Postulation blandt Bogtrykkerne2. Forholdet til den tyske Indflydelse blev ikke lidt ændret, da det, som lidligere nævnt, i 1794 paabødes, at enhver lavsmæssig Forpligtelse for en Svend til at rejse i Tyskland fremtidig var at betragte som bortfalden. Men selvfølgelig kunde den tyske Indflydelse umuligt med eet Slag afskaffes, Svendene vedblev jo at vandre. Sténhuggersvendene førte deres Proto- koller paa Tysk lige til 1823, Glarmestersvendene indstiftede i 1826 en »Tobachsteller« paa Tysk, og i Murerlavet vedblev den første Oldgesel afvexlende at være tysk og dansk lige til 18323. Men i f. Ex. baacle Skomagerlavet og Malerlavet faldt den tyske Oldgesel bort paa et for- holdsvis tidligt Tidspunkt4. En hel Del Tyskhed svandt lidt eiter lidi ligesom ogsaa en hel Del Raahed.