Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
136 EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800 steget betydeligt, og saa kom hertil endnu Nyordningen i 1808, da det borgerlige Artilleri og Infanteri samledes linder Stadshauptmanden som fælles Chef. Artilleristernes Rettigheder bleve overførte paa Infanteri- sterne, de to Afdelingers i fast Numer staaende Haand værkssvende bleve stillede ens. De fik alle Ret til »lige med andre Frimestere« at ernære sig med egne Hænder af den Profession, de havde lært, uden at de be- høvede at tage Borgerskab, og uden al de skulde svare Skat af deres Næring; efter to Aars Forløb kunde de endda efter Ansøgning faa Lov til at antage en Dreng og efter andre to Aar endnu en Svend, men saa skulde de Paagjældende dog tage Borgerskal), men det var et billigt Borgerskab, der kun betaltes med det Halve af hvad en Lavsmesters Borgerskab kostede. Aanden i Forordningen af 1800 gjorde sig gjæl- dende, og det er da ogsaa i Overensstemmelse med den, al Haandvær- kerne i Livjægerkorpset i 1813 fik de samme Rettigheder. Vel var det i 1801 stiftede Korps kun lille og Haandværkerne i det ikke mange, men derfor har det dog sin Betydning, at Frimesterrettighederne ogsaa bleve udstrakte til det1. Forordningen af 1800 fik altsaa, om end indirekte, ogsaa paa dette Punkt virkelig Betydning. Men Drivfjederen var ikke Revolutionstidens friske Frihedstrang, men Haabet om ved Frimesterrettigheder at lokke Haandværkerne til de borgerlige Korpser. Frihedsfølelsen var i det Hele ikke i Kurs længere, Alt gik mere og mere ud paa, som det hed, at »holde Myndighed«. Frimesterrettigheden, der stod udenfor Lavsram- merne, fik liere og flere Modstandere, saaledes som det kom stærkt frem i 1<S12. I December 1811 indgik de to store Lav, Tømmerlavet og Murer- lavet, i Forening med et Andragende, der tydeligt betegnede Forordningen af 1800 som Ophav til alle de Ulykker, Lavene led under, og bl. A. krævede, at Enhver, der vilde være I7rimester i de to Fag, skulde af- lægge en Prøve. »Svendenes Selvraadighed«, hedder det, »tiltager i lige Grad med deres Ukyndighed, og Bygningskunsten vil inden föje Tid, alle Bestræbelser uagtet, synke tilbage til sin Barndom«. Stadsbygmeste- ren, Kunstakademiet og Magistraten stemte i med, og saa blev Resul- tatet en Kancelliplakat af 26 Maj 1812, hvorefter ingen Tømmersvend eller Mursvend direkte eller ved enten at indtræde i Borgervæbningen