Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800
steget betydeligt, og saa kom hertil endnu Nyordningen i 1808, da det
borgerlige Artilleri og Infanteri samledes linder Stadshauptmanden som
fælles Chef. Artilleristernes Rettigheder bleve overførte paa Infanteri-
sterne, de to Afdelingers i fast Numer staaende Haand værkssvende bleve
stillede ens. De fik alle Ret til »lige med andre Frimestere« at ernære
sig med egne Hænder af den Profession, de havde lært, uden at de be-
høvede at tage Borgerskab, og uden al de skulde svare Skat af deres
Næring; efter to Aars Forløb kunde de endda efter Ansøgning faa Lov
til at antage en Dreng og efter andre to Aar endnu en Svend, men saa
skulde de Paagjældende dog tage Borgerskal), men det var et billigt
Borgerskab, der kun betaltes med det Halve af hvad en Lavsmesters
Borgerskab kostede. Aanden i Forordningen af 1800 gjorde sig gjæl-
dende, og det er da ogsaa i Overensstemmelse med den, al Haandvær-
kerne i Livjægerkorpset i 1813 fik de samme Rettigheder. Vel var det
i 1801 stiftede Korps kun lille og Haandværkerne i det ikke mange, men
derfor har det dog sin Betydning, at Frimesterrettighederne ogsaa bleve
udstrakte til det1.
Forordningen af 1800 fik altsaa, om end indirekte, ogsaa paa dette
Punkt virkelig Betydning. Men Drivfjederen var ikke Revolutionstidens
friske Frihedstrang, men Haabet om ved Frimesterrettigheder at lokke
Haandværkerne til de borgerlige Korpser. Frihedsfølelsen var i det Hele
ikke i Kurs længere, Alt gik mere og mere ud paa, som det hed, at
»holde Myndighed«. Frimesterrettigheden, der stod udenfor Lavsram-
merne, fik liere og flere Modstandere, saaledes som det kom stærkt frem
i 1<S12. I December 1811 indgik de to store Lav, Tømmerlavet og Murer-
lavet, i Forening med et Andragende, der tydeligt betegnede Forordningen
af 1800 som Ophav til alle de Ulykker, Lavene led under, og bl. A.
krævede, at Enhver, der vilde være I7rimester i de to Fag, skulde af-
lægge en Prøve. »Svendenes Selvraadighed«, hedder det, »tiltager i lige
Grad med deres Ukyndighed, og Bygningskunsten vil inden föje Tid,
alle Bestræbelser uagtet, synke tilbage til sin Barndom«. Stadsbygmeste-
ren, Kunstakademiet og Magistraten stemte i med, og saa blev Resul-
tatet en Kancelliplakat af 26 Maj 1812, hvorefter ingen Tømmersvend
eller Mursvend direkte eller ved enten at indtræde i Borgervæbningen