Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800
145
slægt Quist. En her i Landet født og som Farver oplært Mand ved
Navn Moritz Quist drog til Schweitz, og herfra kom han i 1752 tilbage
med Kone og Börn for at blive Klæde- og Skjönfarver i Kjøbenhavn,
livad to af hans Sønner ogsaa blev, Johan Daniel Quist (f. c. 1748) og
Hans Jörgen Quist (f. 1760). Den første af disse Brødre synes at have
været en lidt urolig Natur, der altid havde mere end eet Jern i Ilden.
1778 faar han Privilegium som Silke-, Ulden- og Linnedfarver, 1785 søger
han forgjæves om at faa Bevilling til at oprette en Læftedsfabrik, 1786
vil han udnytte et af ham opfundet Farvestof, der skulde erstatte Koche-
nille, saa udkaster han Planen til et Klædemanufaktur i Norge, og 1788
kjøber han det Burleyske Farveri i Store Kongensgade, som han, da det
gaar tilbage for ham, maa sælge i 1793; 1794 indgaar han Kjøbekon-
trakt med Ejeren af Strandmøllen Møller C. A. F. Schmidt, og ved dennes
Død i 1795 bliver han Ejer af denne Mølle, som han derpaa driver til
sin Død i Juni 1802. Da han i 1777 fik Indfødsret, var han Underoffi-
cer ved Borgervæbningen, hvor han stiger til Premierløjtnant, og i 1786
søger og faar han sin Afsked som saadan. I Afskedspatentet hedder
det, at han har forholdt sig vel og »hvor lian har været kommanderet,
saaledes sin Devoir har præsteret, som det en ærekjær Borgerofficer og
tro Tjener vel egner og anstaar«. Han fik da ogsaa sin Afsked med
Karakter som Kaptajn samt med Ret til at bære Felttegnet og den for
Borgerofficerer bestemte Uniform1.
At høre til Brandkorpset eller et af de borgerlige Korpser har haft
sin ikke ringe Betydning for Datidens Haandværkere. Officererne ved
disse Korpser bleve budte til det kongelige Taffel, saaledes som det ses af
en Meddelelse fra 1815 om, at en gammel Major ved Borgerskabet, vist-
nok Segl-, Flag- og Kompasmager L. Clasen ved en saadan Lejlighed
viste sig fra en lidi latterlig Side, og da Kjøbenhavns Borgerofficerer i
1817 ønskede at fejre Kongens lykkelige Hjemkomst, skete det ved en
stor Diner paa Bellevue, ved hvilken bl. A. Prinserne Christian Frederik
og Ferdinand gav Møde2. De Haandværkere, der vare Officerer, ønskede
sig da ogsaa helst benævnte ved deres Charge som saadanne, og Under-
officererne synes gjærne at være gaael i deres Fodspor. Bogtrykker
Sebastian Popp, som vi tidligere have truffet som en svoren Lavsfjende,
19