Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
146 EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800 er absolut ivrig i Tjenesten. Omtrent ved Aarhundredskiftet udsender han en lille Bog betitlet »Exercer-Reglement samt Kommando-Ordene ved Exercitsen og Øvelsen med Borgerskabet til Efterretning for Stads- Officererne og samtlige Borgerskabet«, og paa dens 1 itelblad staar »ved Venners Hjælp« samlet af S. Popp, »Sergeant ved Klædebo-Kompagniet«; da han døde i 1827, havde han tjent sig op til Kaptajn. En anden tid- ligere nævnt Bogtrykker K. H. Seidelin, der i 1800 var misfornøjet med, at han som Haandværker blev forbigaaet ved Indbydelser til den danske Gesandt i Paris, kalder sig, da han i 1805 blev fradømt sit Bogtrykkeri- privilegium, fordi han i det af ham udgivne Blad »Dagen« havde trykt ikke-censurerede Artikler, »Kommandersergeant ved det borgerlige Ar- tilleri og Litteratus«. 1808 giver han som Premierløjtnant Undervisning ved Korpset i »Matematik, Fortifikation og Artilleri« \ Og Interessen for Tjenesten hørte ikke blot Aarhundredets Begyndelse til. Fra en tredje Bogtrykker, som senere vil blive en Del nævnt, foreligger der en »Sang i Anledning af det borgerlige Artilleris Præsentation for Hs. Maj. Kongen den 7 Avgust 1834. Af Jacob Behrend, Bombarder [d. e. Underofficer] ved det borgerlige Artilleri«. Til at nære den ovenfor nævnte voxende støtte Standsfølelse bidrog forøvrigt ogsaa, ut der fra 1815 vedtoges en Række Bestemmelser, der beskjæftigede sig med Lavenes Svende- og Mesterprøver, hvad der, efter- haanden som Frimesterskabet begrænsedes, fik sin store Betydning. Be- stemmelserne, der bl. A. lod gammeldags, væsentlig usælgelige Prøve- stykker forsvinde for Gjenstande, der bedre kunde afhændes det vai saaledes Tilfælde for Grov- og Klejnsmedenes Vedkommende i 1816 og for Guldsmedenes i 1822 — gik nemlig ikke i og for sig ud paa at gjöre Prøverne lettere. Det var saaledes absolut ikke Meningen med 1 oi un- dringen af Snedkernes Mesterstykke i 1820, og Udviklingén hos Slag- terne er karakteristisk. I 1815, hedder det, kunde man ikke længere lade del være »brugeligt«, at Svendene og Mesterne i dette Fag ikke af- lagde nogen Prøve. Der blev forlangt baade en Svende- og en Mcstei- prøve, og den første, efter hvilken den, der vilde indskiives som Svend, i Olderm andens og Oldgesellernes Nærværelse skulde slagte en Oxe, en Kalv, et Lam og eventuelt ogsaa slagte og skolde et Svin, blev endog