Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

154 SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER Snehvidt Skum de vilde Vover kruse, Og ingen Stjerne jeg paa Himlen skue kan. Jeg ænser ej de Storme, som i Natten suse, Kun Hjærtet dvæler ved mit Fødeland. Mit Blik som Tanken sig mod Østen vender, Hvor mine glade Barndomsdage svandt, Og Ønskerne, som jeg mod Himlen sender, Vist Vejen til en kjærlig Fader fandt. Naylor blev en dygtig og indsigtsfuld Industridrivende, der paa flere Maader gjorde Nytte1, og det har sin Interesse at se, at Datidens Haand- værkere ogsaa ad anden Vej end ved Vandringer søgte at forøge deres Kundskaber. De Foredrag, »Selskabet for Haandværksstandens Foræd- ling« havde ladet afholde, vare, som vi have set, bievne godt besøgte, og Bevægelsen var efterhaanden kommen ind i fastere Former, der stod i Forbindelse med Navnet H. C. Ørsted. Denne store Naturkyndige be- gyndte i 1815 nogle fortræffelige Maanedsforelæsninger, stiftede i 1823 »Selskabet til Naturlærens Udbredelse« og medvirkede væsentlig ved Op- rettelsen af den polytekniske Læreanstalt, (ler aabnedes i Januar 1829. Den i samme Aar udlærte Drejersvend Julius Wilkens, der allerede som Lærling havde hørt Forelæsninger af Ørsted, traadte strax ind paa den nye Læreanstalt, ved hvilken han forøvrigt senere kom til at indtage en Lærers Plads2. Og den Ørstedske Indflydelse strakte sig vidt i Haand- værkets og Industriens Verden, saaledes som det bl. A. ogsaa kan ses af det i l<830 oprettede »Læseselskab for Kunstnere og Haandværkere«, der slet ikke er at betragte som en Efterklang af en lignende Bevægelse blandt Kjøbenhavns Studenter. Det kommer tværtimod næsten to Aar tidligere til Verden end Regensens Læseforening, der aabnes i Januar 1832 og i 1839 afføder »den akademiske Læseforening«3. Den i 1824 væsentlig af litterært dannede Mænd stiftede Læseforening »Athenæum«4 kunde derimod betragtes som et Forbillede; men herved maa dog bemærkes, at den ikke gik ud paa at fremme nogen faglig Viden, men paa at øge Tidens almindelige Dannelse særlig ved Kjend- skab til Udlandets Tidsskrifter og Dagblade. Sikrere er det derfor vist at sige, at Læseselskabet gik videre i de Spor, som traadtes af Professor