Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

156 SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER kant Carl H. Schleisner og Bogtrykker Jacob Behrend, den ældste af dem, Schleisner, var 37 Aar, den yngste, Behrend, 27 Aar. Fritz (eller rettere Friedrich) Hertzsprung er født 1802 i Potsdam og kom til Kjøbenhavn, da hans Fader 1812 af David Amsel Meyer kaldtes til Danmark for at anlægge en Klædefabrik her, hvad der maa være lykkedes godt; 1815 faar han nemlig Dannebrogskorset. Senere blev han sin egen Mand, og 1821 tilstedes der ham som en »duelig og virksom« Fabrikant et Laan af Fonden ad usus publicos. 1830 staar baade Fader og Sön i Vejviseren som boende i Strandgade Nr. 23, Faderens Ejendom, i hvil- ken deres Virksomhed var. Sonnen, der 1830 gjorde Mesterstykke som Dugmager, var baade Farver og Klædefabrikant, men muligvis har han været mere teoretisk end praktisk dygtig. Allerede 1834 maatte han be- grænse sig til et mindre Bomuldsvæveri, og selv dette opgav han sidst i Fyrrene, da han fik meget at gjöre som Medlem af den militære Halle- kommission. Derefter tog han Plads som Bogholder hos en Grosserer, og som saadan virkede han til sin Død i 1872r. Den Ansøgning, han i 1830 indgav til Kommercekollegiet, er forøvrigt affattet paa Tysk, og som Følge heraf underskriver han sig lier som »Kunst-, Wayd- und Schönfärber«. Heri er der imidlertid intet Forunderligt. Danmark var den Gang en samlet dansk og tysk Stat, og vore Haandværkere rekrute- redes, som baade för og senere, i ikke ringe Grad fra 1 yskland, hvad der ogsaa kan ses, naar vi vende os til Læseselskabets anden Direktør Carl H. Schleisner. Med Hensyn til tysk Afstamning træffe vi nemlig her ganske det samme Tilfælde som hos Hertzsprung, idet han er Sön af den i Augsburg fødte Katun- og Bomuldstrykker i Lyngby Carl Schleis- ner. Han blev selv Katuntrykker og nedsalte sig som saadan 1823 i Randers, men vendte 1825 tilbage til Kjøbenhavn, hvor han udgav en »Anvisning til at blege og farve Uld og Uldgarn« (1826), der bekostedes af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. Snart efter blev han Fabrik- mester paa Ladegaarden og derpaa i 1834 Inspektør ved denne Anstalt, hvad han var, da han i 1842 afgik ved Døden2. Der er ikke Grund til at dvæle længe ved disse to Medlemmer af Læseselskabets første Direktion, men om det tredje. Medlem, Bogtrykker Behrend, er der Grund til at forlæile mere. Han saa Lyset 1803 i Kjø-