Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER 157 benhavn som Sön af den for sin Snurrighed bekjendte Ageni og Stads- mægler I. J. Behrend, og vi have ovenfor hørt, al han allerede 1821 drog til Udlandet. Han var ikke fyldt 18 Aar den Gang, men dog godt ud- lært som Typograf, og særlig i Berlin lagde han sig ivrigt efter at sætte østerlandske Sprog; han blev den Første, der i Tyskland satte en Bog i Sanskrit. Efter ogsaa at have arbejdet i Paris, vendte han i 1826 hjem og søgte strax om at faa Ret til at oprette et Bogtrykkeri. Hans Ansøg- ning er af 25 Juli 1826, og bag paa den har vor store Sprogforsker Rasmus Rask skrevet en varm Anbefaling. Han havde ofte haft Van- skeligheder ved at faa sine Afhandlinger om østerlandske Sprog trykte, nu vilde Behrend, der besad Færdighed i at læse de asiatiske Sprog »endog Sanskrit«, »til Prydelse for Hovedstaden og til sand Vinding for Litteraturen« afhjælpe den Mangel, Byen i saa Henseende led under. Dette var imidlertid slet ikke efter Behrends vordende Kollegers Hoved. En af Bogtrykkerne Andreas Seidelin og .Jens Hostrup-Schultz afgiven Erklæring gjör stærkt gjældende, at der ikke var Trang til noget nyt Bogtrykkeri i Kjøbenhavn. Her var 25 med i Alt 60 (Haand)presser, men af disse Presser vare næppe 40 i Virksomhed, og saa blev der desuden gjort opmærksom paa, at her trykkedes baade Syrisk, Arabisk, Koptisk og He- braisk, idet der endda tilføjedes, at hvad der i den Retning endnu maatte mangle, let kunde skaffes tilveje, blot Kjøbenhavn havde en Skriftstøber. Det var altsaa herpaa, der skulde arbejdes, men ikke paa at oprette et nyt Bogtrykkeri. Bogtrykkernes Modstand hjalp imidlertid ikke. I No- vember 1826 faldt der en kongelig Resolution om, at Behrend vilde faa Privilegiet, »dog at han først erhverver Bevilling til al anses som fuld- myndig« ; som født den 23 Oktober 1803 var han nemlig kun 23 Aar. Myndighedsbevillingen blev hurtigt baade søgt og given, og under 15 De- cember 1826 udstedtes saa hans Bogtrykkeri-Privilegium1. Efter sin i 1821 afdøde Fader havde han en lille Arv staaende i Over- formynderiet, og under Forhandlingerne om Privilegiet havde hans Broder Vexelmægler C. W. Behrend erklæret, at slog denne Sum ikke til, vilde han forstrække Broderen med hvad der manglede. Jacob Behrend gik da strax i Gang med al indrette et efter fransk Mønster ordnet, virkelig ypperligt Bogtrykkeri. Han saa Fremtiden lys for sig. Man kan bl. A.