Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

158 SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER se det af Fortalen til »Skandinavisk Nytaarsgave for 1828«, der er »ud- givet, trykt og forlagt« af ham; han siger om den, at han Intet har sparet i Henseende til dens Udstyr. Den skulde være lig det Bedste af det store Antal tyske »Taschenbücher«, som aarligt førtes hertil. Han havde sikret sig Hjælp af baade den gamle Professor Rasmus Nyerup og den unge Dr. phil. J. L. Heiberg; Bogen indlededes med et Digt af den Sidste som Text til et Kobberstik, der viste en Scene af Vaudevillen »Recen- senten og Dyret«. Desuden indeholdt den Bidrag af Øhlenschlæger, Grundtvig, Ingemann, Esaias, Tegner, Nicander osv. Nyaarsgaven skulde være den første i en Række, men — den fik ingen Efterfølgere. Behrend havde strakt sig over Evne. Allerede i 1831 maatte det nyanlagte Bogtrykkeri sælges. Det gik til Norge, idet det blev kjøbt af Professor Gregers Fougner Lundh (f 1836), der i April s. A. med en paatænkt Udgave af norske Diplomer for Öje havde skaffet sig Privilegium til at anlægge et Bogtrykkeri i Kristiania. Hele Bog- trykkeriet førtes dog ikke til Norge, Professor Lundh solgte en Del af dets Prydskrifter til del Poppske Officin. Hvad der saaledes skete, var en Ulykke for Behrend. Han mistede sin lille Formue og sin Nærings- vej, hvortil endnu kom, at han, der i 1827 havde giftet sig med en Typo- grafdatter fra Berlin, samtidigt mistede to smaa Börn. Jacob Behrend sank ned til at blive en forøvrigt næsten epokegjörende Poet i Aabenraa; det vrimler med Viser, Lejlighedsdigte og Smaaskrifter, originale og over- satte, fra hans Haand, men Forholdene paa Bogtrykkerkunstens Om- raade havde dog stedse hans Hjærte. Han, der som Førstemand ind- førte Jernpressen (en Stanhope-Presse) i det danske Bogtrykkeri, paatalte i 1830, at Bogtrykker J. D. Quist havde indført ikke en original Presse, men en tysk Efterligning af en amerikansk Presse, og samme Aar drøf- tede han Aarsagerne til, at saa mange Bogtrykkersvende vare uden Kondi- tion, Grunden hertil var efter hans Mening den, at Principalerne antog for mange Lærlinge, som de slap, strax efter at de havde erklæret dem for Svende; han saa et Hovedmiddel mod dette Onde i Indførelse af en obligatorisk Svendeprøve1. I Overensstemmelse hermed udgav han i 1831 »Forsøg til en Plan, hvorledes Duelighedsprøver ved Bogtrykkerierne kunne linde Sted uden