Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER 159 at laugbinde Kunsten«. Han ser her nærmest frit og stort paa Forhol- dene. Under Henvisning til de gamle Bogtrykkere, der vare endog lærde Mænd, ønsker han, at Typograferne skulde kunne staa med gode Kund- skabei, ikke mindst i Sprog, ja det vikle ikke være til Skade, mener han, om en Typograf først var Student. Hans saare detaljerede og ind- viklede Forslag til den Duelighedsprøve, lian ønskede, stillede dog i Over- ensstemmelse hermed saa store Fordringer, at det ganske naturligt maatte laide virkningsløst til Jorden, og nu foregaar der en Svingning hos Beh- rend, han gaar over til at arbejde for, at Bogtrykkerfaget kunde blive ordnet paa en væsentlig lavsmæssig Maade, saaledes som det kan ses af Begivenhederne i 1835; paa en Ansøgning fra denne Tid kalder han sig »Bestyrer af de kjøbenhavnske Bogtrykkersvendes Nutids-Forehavender«. Den typografiske Verden var i stærk Bevægelse, Hurtigpressen blev nemlig nu for Alvor tagen i Brug. Adresseavisen havde indført en saa- dan allerede i 1825, men den blev længe den eneste, indtil Bevægelsen nu log Fart. I 1835 fik Bladet »Dagen« og det Schultziske Bogtrykkeri hver en Hurtigpresse, og i 1836 fulgte Berlingske Tidende og Kjøben- havnsposten efter. I April 1835 fandtes i »Politivennen« en Artikel »Nosle o Ord om fremmede Trykke-Maskiners Brug i Danmark« — vistnok af Jacob Behrend - der gik ud paa, at Øvrigheden burde tage Forholds- regler imod, at Bogtrykkerne antog Drenge istedenfor Svende og afske- digede dem, saa snart de vare udlærte, samt anskaffede Hurtigpresser, hvad der yderligere gjorde en Række Svende brødløse. Artiklen var ligesom Indledningen til et stort Typografmøde den 17 Maj paa Enig- hedsværn, som Jacob Behrend indbød til og indledede, og hvis Resultat blev et Andragende al 1 Juni 1835 til Kongen, og som er underskrevet: »Paa 96 Suplikanters Vegne allerunderdanigst Jacob Behrend«1. Andragendet begynder saaledes: »Mangel paa Samvirken blandt Kjø- benhavns Bogtrykkeriejere, som ikke udgjöre noget Lav, har blandt Enkelte fremkaldt en saadan Brug af deres Rettigheder, som i en Del Aar har virket mindre gavnligt især paa Bogtrykkersvendenes Kaar og i Almindelighed ogsaa paa de mindre formuende Principaler, og af el saadant Misforhold er Misfornøjelse opstaaet«. Saa andrages der om, at Principalernes altfor store Lærlingehold maatte blive begrænset, at der