Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRIERE UDVIKLING Som vi have set, rejste der sig stærke konservative Bølger imod de frie Bestemmelser i Forordningen af 1800. Men der rorte sig, i alt Fald glimtvis, ogsaa modsatte Strømninger. I sit tidligere nævnte, ganske mærkelige lille Skrift »Hvad kan der gjöres til Haandværkernes Opkomst i Danmark?« (1799), holder Assessor J. H. Barens paa et reformeret Lavs- væsen, men mener rigtignok at maatte tilføje, at Fuldkommenhed først naas, naar »Haandværkene drives fabrikmæssig«. De tilvirkede Varer vilde derved blive billigere og bedre; den Arbejdende, der ikke behøvede at besidde nogen særlig Færdighed, kunde komme i Virksomhed over- alt. Den fabrikmæssige Drift vilde i det Hele forebygge »en altfor ud- bredt Forfinelse« blandt Arbejderne og sætte Arbejdsgiverne »mindre i Forlegenhed, naar en eller flere Svende forlode deres Arbejde«. Det er for hin Tid ganske mærkelige Anskuelser, som dog Intet fik med virke- lige Forhold at gjöre, da her ingen Jordbund var for en Udvikling som den nævnte. Den Dampmaskine, Holmen i 1790 havde faaet til Anker- smedning, kom ikke til at spille nogen Rolle. Der gik i det Hele lang Tid, för vi for Alvor fik Brug for Maskindrift; som vi ovenfor have set, naaede Hurtigpressen os først i 1835. Og selvfølgelig var sikkert de Aller- fleste slet ikke enige med Assessor Bärens. Lægen Etatsraad J. D. Brandis udtalte sig i 1812 stærkt imod al Fabrikvirksomhed, den forhøjede ikke Humaniteten i Samfundet, men var »i flere Henseender endog en Hin- dring for den« \ Paa et andet Omraade naaede der imidlertid en Dønning fra Udlandet ind over vore Grænser. Under den Napoleonske Tids haarde Soldater- regimente var der i de undertrykkede Lande opstaaet hemmelige Sel- skaber, der ivrigt arbejdede for national Frihed. Disse Selskabers Mis- 21*