Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

164 FRIERE UDVIKLING sion syntes at maatte være endt ved Napoleons Fald, men da den hellige Alliances Souveræner levende følte deres egen Magtfylde og gik endog stærkt imod de i Tiden opvoxende frihedsvenlige Tanker, dannede der sig ikke alene rundt om ved Universiteterne i de vedkommende Staters Lande liberale Oppositioner, men de hemmelige Selskaber fik ny Næring, og her hjemme, hvor Forholdene nærmest vare idylliske, er der ogsaa nogen Bevægelse at notere, skjöndt den selvfølgelig er stærkt afdæmpet. Der dannedes saaledes i 1820 ikke alene en af Myndighederne med Mis- hag set Studenterforening, der dog slet ikke var politisk, men samme Aar kan der mærkeligt nok berettes om et Tilløb til et Slags hemmeligt Sel- skab, der overfor Enevoldsmagten hævdede Folkets Ret til en Konstitu- tion. Folket skulde gjennem valgte Repræsentanter udtale sig om Re- geringsformen. Det var væsentlig den fattige og ulykkelige Skolebestyrer Dr. pliil. J. J. Dampe, der her var Fører, han foreslog, fortæller han, at de, der holdt for, at I?olket havde en Ret, til Tegn herpaa skulde bære en Jernring paa venstre Haands Mellemfinger, og ikke Faa skulde have anlagt en saadan, men den, der maaske alvorligst synes at have sluttet sig til Bevægelsen, var en forøvrigt ikke videre opvakt Klejnsmedemester Hans Christian Jorgensen. »Med ham var jeg bleven bekjendt«, skriver Dampe, »derved at han havde sat sin Sön i Skole hos mig. Han yndede mine Skrifter og Taler og udtalte sig bestandig med varm Følelse for Frihedens Sag, endnu for jeg meddelte ham Noget af mine Tanker herom«. För han kjendte Dampe personligt, havde han anlagt Jernringen1. Det Hele var et nærmest intetsigende Foretagende, men i Frederik VI’s Öjne en stor Forbrydelse. De to Nævnte bleve begge arresterede og dömte til Døden (1821), men Dødsstraffen blev ikke exekveret. Den blev forandret til livsvarigt Fængsel, og Smedemester Jorgensen maatte i elleve lange Aar vente paa Løsladelse, men for Dr. Dampes Vedkommende var der, saa længe Frederik VI levede, ingen Naade, han blev først frigiven senere, og det skjöndt den gamle Konge efter Julirevolutionen i 1830 ved Forordningen af 28 Maj 1831 overfor de voxende Frihedsbestræbelser troede det rigtigt at stille Indførelsen af raadgivende Stænderforsamlinger i Udsigt. Men derom senere, her skal det endnu vises, at Smedemester Jorgensens »varme Følelse for Frihedens Sag« — disse Dampes Ord ere