Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRIERE UDVIKLING 165 dog sikkert alt for stærke — ogsaa kan spores hos andre Haandværkere. Vi skulle i saa Henseende først vende os til Drejersvenden J. P. Grüne og Snedkersvenden H. P. Frederiksen. Grüne, der er født 1805 i Kjøbenhavn og er Sön af en tyskfødt Skræder- frimester, maa allerede som Dreng have været en ejendommelig Natur. Det fortælles, at han som Lærling havde Bibelen liggende under Dreje- ladet for at kunne benytte ethvert Øjeblik til at læse i den, hvad der indbragte ham ikke faa Prygl, uden at det dog virkede paa ham, og 1825 drog han som en blond og rødmosset Svend ud paa Vandring. Han naaede gjennem Tyskland og Schweitz til Italien, og samtidig med at han paa Værkstederne her blev bekjendt med de dér lierskende soci- ale Forestillinger, vidste han at skaffe sig en mærkelig' Kundskabsfylde navnlig i Retning af Sprog og Historie. Han lærte .at lade Frihedskravet staa over de nationale Krav, men hans Anskuelser bleve hverken egentlig socialistiske eller kommunistiske, kun i Slægt dermed, de blev dæmpede af hans religiøse Sind. Han drog ud som Haandværkssvend, men kom i aandelig Henseende saa godt udrustet tilbage, at han strax efter sin Hjemkomst i 1833 kunde overtage en Huslærerpost; han, Avtodidakten, kunde bl. A. Tysk saa godt, at han med Lethed skrev tyske Digte. I 1839 blev han Redaktør af det liberale Blad »Kjøbenhavnsposten«x. Grüne ophørte altsaa at være Haandværker, og væsentlig paa samme Maade gik det med Snedkersvenden H. P. Frederiksen, der dog endnu i liere Aar efter sin Hjemkomst vedblev at være Industridrivende. Skibet, hvormed han i 1831 tog fra Kjøbenhavn til Stettin, anløb Kristiansø, hvor han saa og talte med Statsfangerne Dr. Dampe og Smedemester Jorgensen; over Berlin naaede han derefter Paris, hvor han i 1835 kom i Beröring med den eventyrlige Frihedshelt Slesvigeren Harro Harring, der var en ivrig Konspirator og Deltager i snart alle Datidens Frihedskrige og Revolutioner, og hvis forskjellige Bedrifter Frederiksen all tidligere havde set hen til med ikke ringe Beundring. Frederiksen blev heller ikke u be- kjendt med Mazzinis Opraab om Dannelsen af en international republikansk horening, »Jeune Europe«, men desuagtet maa det siges, at han slet ikke følte sig dragen til at gaa i den her nævnte Retning. Da der i 1834 etab- leredes Barrikade-Kampe i Paris, mener han, at Barrikade-Heltene væ-