Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRIERE UDVIKLING 167 Dygtighed saa bemærket, at han ved Prins Christian Frederiks Hjælp opnaaede at komme udenlands (1824-27), hvorpaa han strax efter sin Hjemkomst blev benyttet til store Arbejder, som han udførte saa godt, al han i 1829 uden at gjöre noget særligt Mesterstykke ved kongelig Be- villing blev Mester i Kjøbenhavns Guldsmedelav med Ret til »som Kunst- ner« at arbejde ogsaa i uædle Metaller. Han var banebrydende paa flere Punkter, og 1838 staar han som Stifter af Industriforeningen1. Naar Kunstakademiet paa denne Tid faar Raadighed over et stort Legat, skyldes det en dygtig Malermester, Jens Neuhausen. I Malerlavet havde han taget en Kamp op for, al Mesterstykkerne kunde blive et virkeligt Ud- tryk for de vedkommende Aspiranters Dygtighed, og da han i Oktober 1815 blev valgt til Lavets Oldermand, vilde hans Bestræbelser i saa Hen- seende sikkert have baaret Frugt, men i Januar 1816 afgik han ved Døden, kun 41 Aar gammel, og nu viste det sig, at han havde testamenteret sin Formue, der opgjordes til noget noget over 22,000 Rd., til Kunstakademiet; af Renterne skulde der gives Præmier til unge lovende Kunstnere. Det er det første Legat, som Akademiet modtog. Det kom fra en Haand- værker, men det kom først til at træde i Kraft i 1837, efter at de to Paa- rörende vare døde, som Testator havde tillagt Rentenydelsen for deres Livstid2. Her skal ogsaa endnu nævnes Kobbersmed eller, som han helst vilde kaldes, Kobbertöjs-Fabrikant Jörgen Conradt, der gaar i Spidsen for den taglige Haandværkerundervisning her hjemme. Han er den Eneste, der eiter Opraabet fra »Selskabet for Haandværksstandens Forædling« gaar i Gang med Oprettelsen af et praktisk Haandværksinstitut. Efter at have plejet Raad med sex andre Metalhaandværkere, Hof-Blikkenslager P. M. Beenfeldt. kirurgisk Instrumentmager Cotzandsen., Urmager Urban Jürgen- sen, Hof-Görtler J. B. Rosborg, Hof-Klejnsmed G. F. Timm og Juveler Chr. Winther, aabnede han i 1807 i Tilslutning til det nævnte Selskab, af hvis Komite han var Medlem, et Institut for Metalarbejdere, der hur- tigt fik Betydning. Dets 8 Undervisniiigspladser bleve snart til 16 og fra 1828 til 20, han forstod at skaffe Institutet en fast Fond, der allerede li Aar efter dets Stiftelse var naaet til noget over 2000 Rd., og da han ønskede Institutet en Bestyrelse, »som ikke var afhængig af Menneske-