Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRIERE UDVIKLING
171
at bemærkes, ligesom det ogsaa skal nævnes her, at ni Haandværkere i
1835 opfordre til Oprettelsen af en Stiftelse for gamle trængende Haand-
værksmestere og disses Enker, en Sag som de lykkeligt gjennemførte.
De Ni vare, i alfabetisk Orden, Murmester T. Blom, Glarmester C. F.
Clausen, Naalemager F. C. Hjorth, Hof-Kobbersmedemester N. D. Kemp,
Garvermester H. Larsen, Bogtrykker J. D. Quist, Murmester P. M. Quist,
Bagermester A. Scherfig og Guldsmedemester Clir. Winther. Men under
Opraabet stod de ordnede paa en helt anden Maade, først Murmester
Quist, der var Brandmajor, saa Murmester Blom, der var Vice-Brandmajor,
Glarmester Clausen, der var Borgerkaptajn, Guldsmed Winther, der var
Borgerlöjtnant, og derpaa de Ikke-Karakteriserede. Stillingen i de borger-
lige Korpser havde Betydning. Og saa gjorde endnu en loyal Følelse over-
for Landsfaderen sig gjældende. Opraabet udgik den 28 Januar 1835,
Kong Frederik VI’s Fødselsdag'. Mellem de Ni var det forøvrigt Naale-
mager Hjorth og Murmester Blom, der vare de Førende1.
Under disse Forhold er det naturligt, at den liberale Bevægelse tog
Sigte 1)1. A. paa Haandværksstanden. Allerede Dampe havde ()je for
Betydningen heraf. Han skriver: »Frihedens Sag er en borgerlig Sag,
og en Forbindelse med Borgere for denne Gjenstand maatte være mig
kjær, det maatte netop være vigtigt, at Folk af denne Stand opfattede
Frihedens Tanke, at den blev gjort tydelig for deres ringere Begrebs-
evne«2. Derfor søgte Dampe altsaa ivrig Forbindelsen med Smedemester
Jørgensen, skjöndt dennes Evner ikke betegnes som just særlig ud-
mærkede. Af större Betydning er det dog, naar Dr. N. David i 1826
skriver en Artikel »Om de ringere Stænders især Haandværksstandens
Opdragelse«3 og heri gjör gjældende, at »Kundskabs almindelige Udbre-
delse er den sikreste Vej, hvorpaa en Stat kan gaa den største National-
rigdom og den sikreste indvortes Rolighed imøde. Kun livor Folket er
oplyst, er Regeringen stærk«. Det var dog næppe Enevoldsmagten, David
vilde styrke. Det af ham udgivne »Statsøkonomisk Arkiv«, hvori Ar-
tiklen findes, dedicerede han til Prins Christian Frederik, der, efter at
han i 1814 havde givet Norge en Forfatning, stod højt i de Liberales
Omdomme, og saa blev David endvidere Redaktør af Bladet »Fædre-
landet«, da det som Ugeblad begyndte at udkomme i September 1834.
22*