Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
180 I STÆNDERNE Stænderdeputerede, der valgtes i 1834, findes kun een Haandværker og to Industridrivende. De tolv, der valgtes, vare Professor Dr. jur. P. G. Bang, Kancelli- Sekretær T. Algreen-Ussing, Overretsprokurator C. V. Haagen, Vinhandler H. P. Hansen, Kaptajn Brygger A. H. Bjerre, Mekanikus H. Gamst, Etats- raad Grosserer L. N. Hvidt, Grosserer P. C. Knudtzon, Garvermester J. H. Lindstorff, Direktør i Nationalbanken Grosserer H. G. Christensen, Agent Grosserer Johannes Hammerich og Justitsraad Höjesteretsadvokat P. G. Salicath. Til disse 12 kom 10 valgte af Kongen, 11 af Østifternes Kjøbstæder, 17 af Østifternes Sædegaardsejere og 20 af Østifternes Land- ejendomsbesiddere (i Alt 70), men herved kom der kun tre Industridri- vende til: Farver T. H. Svane fra Roskilde, Brændevinsbrænder Isak Sidenius fra Nykjøbing paa Falster og Kancelliraad Bogtrykker Sören Hempel fra Odense. Haandværket var herefter kun lidet talrigt repræ- senteret i Østifternes Stænderforsamling, og i den jyske Stænderforsam- ling var Repræsentationen endnu ringere1, men selvfølgelig kom der dog Haandværkersporgsmaal frem i Stænderne. Særlig paa Fyn var der Klager fremme fra Kjøbstæderne over den trykkede Tilstand, de levede i. Det lyder igjennem et lille Skrift af Prokurator Rasmus Knudsen i Odense (1832) og kommer til Orde i det af Kancelliraad Hempel udgivne Tidsskrift »Bidrag til Tidshistorien« baade 1833 og 18342. Det er særlig fra Kjøbstadhaandværkerne, der klages. De tynges af Næringssorg og Bekymring for det daglige Udkomme; efter den mangelfulde Opdragelse, der bliver dem tildel, og den indskrænkede Skoleundervisning, de kunne faa, ere de nærmest kun at betragte som Almuesmænd. Deres Næringsvej maa derfor paa en eller anden Maade forbedres, og i første Række bor der da ydes dem Hjælp overfor Landsby- haandværkernes stærkt voxende Konkurrence. Opfyldt heraf mødte Kan- celliraad Hempel ved Stænderforsamlingen i Roskilde, der samledes den 1 Oktober 1835, og allerede i November s. A. foredrog han et af ham anmeldt Forslag om Midler til at fremme Næringsvejene i Provinskjøb- slæderne; Haandværkerne paa Landet burde begrænses til visse Fag og til et bestemt Antal. Forsamlingen var imidlertid ikke Sagen gunstig. Med 33 Stemmer mod 30 sagde den Nej til, at den maatte fremmes, den