Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

I STÆNDERNE 181 negtede nemlig Valg af en Komite til dens videre Undersøgelse. Og ganske paa samme Maade gik det Agent L. P. Voigt fra Faaborg,1 da han lidt længere henne i Samlingen med en Petition i Haanden fra Svend- borgs og Faaborgs Indvaanere om at hindre Kjøbstædernes yderligere Forfald androg om en Revision af Anordningerne for Næringsbrugel paa Landet. Her stod 33 Stemmer mod endda kun 26\ Borgemesteren i Helsingør Etatsraad J. Steenfeldt havde lidt för ind- bragt et lignende Andragende fra Borgerrepræsentanterne i denne By, og skjöndt han væsentlig begrænsede sig til en Anmodning om,r at Kjøb- stæderne maatte faa Adgang til al udtale sig for Overøvrigheden, inden denne udstedte nogen Bevilling til at drive Haandværk paa Landet, op- naaede heller ikke han Noget. Sagen blev holdt nede med 34 Stemmer mod 23. Og det vedkommende Andragende blev endda enstemmigt for- kastet, da Brygger Bjerre mødte med en Besværing fra Kjøbenhavns Linned- vævere over formentlige Indgreb i deres Lavsrettigheder, ligesom da Pro- fessor Bang og Kancelli-Sekretær Algreen-Ussing indbragte lignende Klager fra henholdsvis Kjøbenhavns Dugmagere og Kjøbenhavns Slagterlav. For- samlingen syntes absolut ikke at være Lavene venligsindet, men da Kan- celliraad Hempel lidt senere gjorde Forsamlingen bekjendt med et An- dragende fra Haandværkerne i Odense, om at der, hvis Lavene skulde blive ophævede, maatte blive givet nogle til Haandværksstandens larv sigtende Lovbestemmelser, faldt der dog saa vægtige Udtalelser om, al en saadan Ophævelse ikke var paatænkt, at han troede det rigtigt al tage Andragendet tilbage2. Skjöndt den af Kongen udnævnte Kommissarius, der her repræsen- terede Regeringen, Konferensraad A. S. Ørsted, Generalprokurør og Kan- cellideputeret, i de ovennævnte Sager væsentlig havde holdt sin Haand over Landhaandværkerne, er det forstaaeligt, at Regeringen paa ingen Maade vilde Lavene tillivs. Som vi tidligere have set, havde den jo lagi an paa igjennem dem at »holde Myndighed« over Haandværkerne, og dens Bestræbelser gik vedblivende ud paa at bevare denne Myndighed, saaledes som det fremgaar af forskjellige Haandværksstanden vedrörende Begivenheder, der forplantede sig ind i Stænderne. Regeringernes Urofølelse overfor de rundtom paany opstaaende hemme-