Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

182 I STÆNDERNE lige og aabenlyse Selskaber med liberale, for ikke at sige revolutionære Anskuelser satte bl. A. Frugt i en Beslutning, som den tyske Forbunds- forsamling i Frankfurt tog den 15 Januar 1835, og som gik ud paa, at det skulde forbydes de i de tyske Forbundsstater hjemmehørende Haand- værkssvende paa deres Vandringer at besøge eller opholde sig i saadanne Lande og Slæder, hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taaltes. I Overensstemmelse hermed udstedte Frederik VI under 7 Marts et for Holsten og Lauenborg gjældende Patent, og under 29 September befalede han yderligere, at Kancelliet skulde udarbejde et lignende Paa- bud for hans Lands danske Haandværkere. Det skete, men under Sa- gens Behandling i Kancelliet gjorde dog den Deputerede Mikael Lange, Kjøbenhavns senere Overpræsident, gjældende, at en saadan Bestemmelse, forinden den udkom, maatte forelægges Stænderne, da den indskrænkede Undersaatternes Rejsefrihed, en Betragtning, der imidlertid blev imøde- gaaet med, al det her kun drejede sig om en temporær Politiforanstalt- ning, og under 23 Oktober 1835 udkom da den af Kongen ønskede An- ordning. Sagen blev imidlertid strax af Mekanikus Gamst forebragt i Stænderforsamlingen i Roskilde, og det bestemtes, at der til dens nær- mere Overvejelse skulde nedsættes en Komite, der kom til at bestaa af Mekanikus Gamst, Etatsraad L. N. Hvidt og Justitsraad Salicath, og denne Komite fik overleveret et i Datiden saare mærkeligt Aktstykke, en af Algreen-Ussing indbragt Petition imod Anordningen fra ikke mindre end 1036 kjøbenhavnske Haandværkssvende1. Der vistes altsaa her fra Forsamlingens Side nogen Interesse for el Anliggende, der berörte Lavsforhold, men det var dog næppe for Lave- nes Skyld, Sagen kunde ogsaa ses fra andre Synspunkter, og da det kom til Stykket, slog Forsamlingen dog Haanden af den. Med 36 Stemmer mod 29 besluttedes det, at den af Komiteen foreslaaede Petition ikke skulde indgives. Man vidste, at Kongen vilde tage en Henvendelse, der gik imod den nyligt udfærdigede Bestemmelse, højst unaadigt op. Han var optagen af Tanken om det absolut Nødvendige i at holde Tidens revolutionære Stromme ude fra Landet. Haandværkerne maatte saa vidt muligt ikke smittes, Lavene skulde bestaa som en konservativ Magt, der