Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

184 I STÆNDERNE at hindre Mødet, og det blev officiøst betydet Deltagerne, at der ikke kunde være Tale om at indgive nogen samlet Petition fra enten liere Lav eller flere Byer i Forening. Der blev da heller ikke holdt noget samlet Møde, nej hvert Fags Repræsentanter forhandlede for sig, men det ved- toges desuagtet, helt enstemmigt, af Skomager-, Skræder-, Smede-, Snedker- og Bødkerlavene, at Bonskrifter fra ethvert Lav i Stiftet i disse Fag skulde overbringes Kongen af en Deputation, og den, der ved denne Lejlighed var den Ledende, har sikkert været J. A. Hansen. Lavet i Rudkjøbing havde i Skynding gjort Svenden til Mester, for at han kunde være dets Repræsentant i Odense, og sikkert er det, at han ved Avdiensen hos Kongen den 24 Januar 1836 var Deputationens Ordfører. Han skriver i sit Blad »Landsbyhaandværkeren«, al Kongen svarede: »Jeg skal under- søge Eders Andragender, Börn! Jeg skal tænke paa Jer«, og herefter følger: »disse vare de i Sandhed trøstelige Ord ... de gød Mod og Haab i vore Hjærter, lad os takke Gud for en saadan Konge«l. Der var nu ikke stor Grund til at takke, ti det tor nok antages, at Regeringen ikke syntes om Bevægelsen, der endog havde vundet I ilslut- ning hos Lavene andensteds f. Ex. i Randers2. Man havde Intel imod at forhandle med et enkelt Lav, men en Sammenslutning af Lav vilde man ikke vide af. Man stod i 1836 ganske paa samme Maade i saa Henseende som i 1770. Der kom da heller ikke Noget ud af de af Kongen lovede Overvejelser, skjöndt der blev skrevet meget og indhentet mange Erklæringer. Der foreligger en Indstilling fra Kancelliet, men der kom ingen kongelig Resolution3. Derfor svækkedes J. A. Hansens Iver dog ikke. Her skal ikke dvæles ved, at han paa sit Lavs Vegne førte en hidsig Kamp med to Landskomagere i 1 ranekjær Henrik Ziel- feldt og Rasmus Jorgensen4, men gjöres opmærksom paa, at han i 1837 udsendte et næsten 100 Sider stort Skrift »De danske Stænderforsamlingers Forhandlinger om Haandværksdriften paa Landet med Oplysninger og Bemærkninger til samme«, som han ærbødigst tilegnede »Stændernes næste Forsamlinger til nærmere Prøvelse«. J. A. Hansen gav ikke let slip paa, hvad han een Gang havde taget fat paa. Han polemisciei hei bl. A. med A. S. Ørsted. »Man vil muligen bebrejde mig«, siger han, »at jeg en læg, udannet Mand vil tro at kjende disse Ting bedre end